Maj Jakobsen er tiltrådt som ny afdelingsleder for Norconsults afdeling for VVS og Bæredygtighed i Herlev. Her bliver hendes rolle at udforme strategien for den rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomheds bæredygtighedsindsatser samt at sikre en fortsat faglig udvikling af afdelingens medarbejdere.
Maj Jakobsen er uddannet bygningsingeniør fra Aarhus Universitet med speciale i VVS og har efterfølgende taget en HD i International Business fra CBS.
Grøn byudvikling og omdannelse af bydele
Tidligere har hun arbejdet som afdelingschef og fagleder for bæredygtighed og som projektleder for renoverings- og nybygsager med fokus på bæredygtighed. Derudover har hun arbejdet med DGNB-certificeringen siden den blev indført i Danmark, hvor hun blandt andet har været med til at DGBN-certificere KPMG’s nye kontorbygning i Flintholm.
Ansættelsen skal være med til at styrke Norconsults position og kompetencer inden for bæredygtig udvikling og sikre en fortsat høj medarbejdertrivsel i afdelingen.
- Jeg ser meget frem til arbejdet med at udvikle afdelingen fagligt og til at samarbejde med alle mine nye kollegaer om at løfte bæredygtighedsindsatsen i Norconsult. Som afdelingsleder har jeg en ambition om at sætte en retning, der både gør det sjovt og udfordrende at gå på arbejde, og hvor der samtidig er plads til forskellighed, siger Maj Jakobsen.
Træbyggeri
Selv har Maj Jakobsen erfaring med flere typer af bæredygtighedscertificeringer, hvor hun kan kalde sig DGNB Auditor for nybyg og bygninger i drift, BREEAM International Assessor og derudover har hun erfaring med BREEAM NOR og LEED.
I Norconsult får Maj Jakobsen ansvaret for 18 medarbejdere i VVS-gruppen og 5 medarbejdere i bæredygtighedsgruppen.