MT Højgaard har netop afleveret de sidste 64 lejligheder på Frederikskaj 2 til PFA Ejendomme, der vil udbyde dem til leje. Dermed afsluttes arbejdet med at opføre i alt 145 lejligheder fordelt på 7 boligblokke på kajkanten i Sydhavnen. De 81 resterende lejligheder er opført som ejerboliger, og af dem er 5 stadig til salg.

På Frederikskaj 2 i Københavns Sydhavn har MT Højgaard netop færdiggjort arbejdet med at opføre 7 boligblokke med 145 lejligheder.

NB! Bestyrelsesarbejde i ejendomsselskaber. Konferencen afholdes d. 6. september 2017.

- Det har været dejligt at se beboerne tage området i brug over sommeren, hvor vi stadig var i gang med at færdiggøre byggeri, landskab og havnekaj. De kan nu nyde deres nye miljøvenlige boliger, der har en beliggenhed direkte ud til Københavns havn og samtidig tæt på byen, siger Anne Kruse Damsgaard, projektchef hos MT Højgaard.

Lejlighederne har direkte adgang til vandet via en træbrygge og lystbådehavn, og knyttes sammen med byen via den kommende metrostation i Sydhavnen, der bliver nabo til byggeriet. Det omkringliggende landskab er bragt tilbage til den natur, der dominerede kystlinjen inden havnen blev til – et bølgende bakkelandskab, som minder om klitterne på stranden med blandt andet strandgræsser.

Bebyggelsen er tegnet af Holscher Nordberg, og udlejningen administreres af DEAS. Læs mere om ejerlejlighederne på frederikskaj2.dk.

 


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne