Grunden ligger på den bedste beliggenhed midt i Korsør By, ud til havnen med udsigt til flådestationen og Storebæltsbroen mod syd, skriver Maycon i en pressemeddelelse.
Boligprojektet kommer til at bestå af nybyggeri på 20.000 kvm og inkluderer både rækkehuse og etagebyggeri.
Rækkehusene er primært målrettet unge familier og seniorer over 60 år, der har solgt deres parcelhus samt unge familier, hvor udbuddet af nye boliger øger efterspørgslen efter leje- og rækkehuse. Boligerne, der bliver på mellem 61 kvm og 109 kvm henvender sig til yngre personer og enlige i aldersgruppen 30-50 år.
Til bebyggelsen hører P-pladser med el-ladestandere og mulighed for bådplads.
Byggeriet forventes at starte i 2025/2026.
Maycon har samarbejdet med MT Højgaard Property Development ved erhvervelsern af grundene. Rådgivere i forbindelse med handlen var Poul Schmith/Kammeradvokaten og Winsløw.