Tidligere kongeligt jagtslot fra 1881 udbydes nu til salg hos Ivan Eltoft Nielsen for 52 millioner kr., hvilket gør det til Danmarks 6. dyreste bolig lige nu.

Gurrehus Slot ligger på en 43.000 kvm stor grund i Kvistgård og er netop kommet på markedet med et prisskilt på 52 millioner kr. Slottet er til salg hos liebhavermæglerkæden Ivan Eltoft Nielsen, der i salgsannoncen beskriver adressen som ”en meget unik og sjælden mulighed for at erhverve et historisk jagtslot så tæt på København”.

Gurrehus Slot ligger ud til Gurre Sø og med Helsingør som den nærmeste større by. Ifølge Boliga.dks oplysninger rummer bygningen 2.590 bolig-kvm fordelt over 30 værelser, og dertil kommer godt 1.000 kvm kælder.

Ejendommen er bygget i 1883, og siden da har slottet både været i Forsvarets og private ejeres varetægt. Det mest iøjnefaldende navn på listen over tidligere residerende må dog nok være Prins Georg af Grækenland, der ejede de eksklusive kvm frem til slutningen af 50’erne.

NB! Brandsikring - forbedringer, nye cirkulærer og lovkrav + BR18-kravene. Kurset afholdes d. 17. september 2019.

Ifølge salgsopstillingen fra Ivan Eltoft Nielsen foretog prinsen flere ændringer på slottet, der i dag fremstår renoveret, men dog med de fleste gamle, herskabelige detaljer bevaret.

Blandt de dyreste ejendomme til salg
Villamarkedet – særligt i Nordsjælland – ser jævnligt udbudspriser i samme leje som det, Gurrehus Slot er udbudt til salg for, ligesom der fra tid til anden også kommer boliger til salg med prisskilte en del over de 50 millioner kr.

For øjeblikket er det således en strandvejsvilla i kystbyen Vedbæk lige nord for København, der til en pris på 75 millioner kr., kan kalde sig landets dyreste villa udbudt til salg.

Se Gurrehus Slot her.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS