I landets dyreste sommerhusområder koster ferieboliger i gennemsnit 60.600 kr. per kvm, mens de i landets billigste område koster 10.300 kr. per kvm.

Sommerhuspriserne har aldrig været højere, end de er nu - efter 2 år med fritidsboligen som den absolut varmeste vare på boligmarkedet. Det betyder også, at de populære områder kun er blevet endnu dyrere, men der er dog stadig nogle steder i landet, hvor man kan også blive sommerhusejer for langt mere beskedne beløb.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

I det dyreste sommerhusområde i landet, Tisvildeleje, skal du i gennemsnit betale over 60.600 kr. for 1 kvm feriebolig.

Det vil sige, at hvis du for eksempel er på udkig efter et ganske gennemsnitligt sommerhus på eksempelvis 70 kvm, skal du betale i omegnen af 4,2 millioner kr., hvis du handler i den populære kystby.

Mere besindigt står det i sagens natur til i det billigste sommerhusområde i landet, som er i Eskebjerg på Vestsjælland, hvor den gennemsnitlige kvm-pris for de udbudte sommerhuse i postnummeret lige nu ligger på 10.300 kr. – eller 721.000 kr. for en feriebolig i samme størrelse som før.

Der er altså potentielt millioner af kroner at spare, alt efter om du sætter boligjagten ind på Sjællands nordlige eller vestlige kyst, når du skal købe sommerhus lige nu.

Bare siden maj sidste år er udbudspriserne på sommerhusene steget 12 procent på landsplan – og hele 37 procent, hvis man sammenligner med prisgennemsnittet fra maj 2019 - før corona. Det viser tal fra Boliga.dk.

Udvikling af ferieboliger og ferieparker - regler, nye projekter og finansiering. Konferencen afholdes den 8. september 2022.

Men selvom boligmarkedet her i 2022 er bremset lidt op i forhold til raketfarten de 2 foregående år, ser det ikke ud til, at sommerhuspriserne er helt færdig med at stige endnu. Det fortæller Lisette Rosenbeck Christensen, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank.

- Der er stadig imponerende stærke takter på sommerhusmarkedet, selvom der er kommet rigeligt med modvind fra rentestigninger og højere energipriser, som kan få markedet til at bremse op. Men det er endnu ikke indtruffet på landsplan, og vi vurderer, at sommerhuspriserne kan fortsætte op ad og sætte nye rekorder her i forsommeren, siger hun til Boliga.dk.

- Vi ser dog også de første tegn på, at pilen igen kan begynde at pege nedad for sommerhuspriserne, der faldt en anelse i marts samtidig med, at udbuddet i april steg mere end normalt for forårsmåneden. Vi ser dog ikke større prisfald forude, da sommerhusmarkedet står et stærkt sted med robuste ejere, og der skal meget til at få det til at vakle for alvor, siger Lisette Rosenbeck Christensen.

Efter Tisvildeleje er de dyreste feriebyer i landet Hornbæk i Nordsjælland og Egå udenfor Aarhus, hvor kvadratmeterpriserne i øjeblikket ligger på henholdsvis 59.700 og 54.200 kr.

Derimod er priserne noget lavere i landets 2 næstbilligste sommerhusområder, der begge ligger i Nordjylland, hvor du skal betale 10.900 kr. i Storvorde og 12.600 kr. i Brovst.

Se de aktuelle sommerhuspriser i din kommune her.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse