En af verdens hurtigst voksende proptech-virksomheder med fokus på udlejning af fuldt møblerede lejligheder er kommet til København.

Blueground er en af verdens hurtigst voksende proptech-virksomheder. Virksomheden står for udlejning af fuldt møblerede lejligheder i 30 byer verden over. Man lejer en bolig for minimum en måned, men typisk for en længere periode, og København er den første by i Norden, hvor Blueground nu etablerer sig.

Virksomheden er er stiftet i Grækenland af administrerende direktør Alex Chatzieleftheriou i 2013 og har haft succes med udlejning af fuldt møblerede lejligheder af høj kvalitet i 1 måned, 1 år eller længere.

Blueground findes i 30 storbyer rundt om i verden, og virksomheden har tidligere rejst 1,25 milliarder kr. til at understøtte sin vækststrategi. Blueground planlægger således at udbygge sin ledende markedsposition ved at øge de nuværende 12.000 lejligheder til 40.000 i 50 byer inden for de næste 2 år. Ankomsten til København er en del af den strategi.

- Det er en attraktiv hovedstad for mange expats, som tiltrækkes af den danske livsstil og balancen mellem arbejde og fritid. Kvaliteten af boligmassen i København er generelt høj, og det er et perfekt match i forhold til vores profil. Vores portefølje af Københavner-lejligheder består af nyrenoverede eller nyopførte lejligheder, og netop det er attraktivt for vores kunder, siger Rikke Dræbye Gantzhorn, administrerende direktør i Blueground Denmark.

Lejeboliger: Udvikling og salg. Konferencen afholdes den 6. september 2023.

Blueground henvender sig både til virksomheder med behov for lejligheder til deres medarbejdere samt private, som har brug for en fuldt møbleret og serviceret lejlighed inden for en fleksibel tidsramme. Alle lejligheder er tilgængelige i Bluegrounds Guest App. Blueground står for al kommunikation og administration.

- Det kan være udfordrende for både lejere og private udlejere at navigere i markedet. Blueground står for hele processen. Vi lejer selv lejlighederne af udlejerne, hvorefter vi møblerer dem med kvalitetsmøbler og produkter, så det er nemt for lejerne at flytte direkte ind og starte med at nyde byen. Vi kalder det "show up, start living", fortæller Rikke Dræbye Gantzhorn.

Blueground har efter en nøje udvælgelse allerede opbygget en base af 80 lejligheder i København, og forventningerne til det danske marked er store.

- Vi har allerede aftaler med virksomheder inden for finans, medico og produktionsindustrien, og der er generelt stor interesse for vores koncept. Jeg forventer derfor, at antallet af lejligheder og lejere kommer til at vokse i de kommende måneder, siger Rikke Dræbye Gantzhorn.

Alene i 2022 indtog Blueground 10 nye markeder i form af Barcelona, Basel, Berlin, Zürich, Lissabon, Madrid, Miami, Singapore, Hong Kong og altså nu også København. Virksomheden omsatte for 2,1 milliarder kr. i 2022 og forventer at fordoble dette tal i 2023.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS