I dag er der i alt 8 erhvervsejendomme på området, der ligger på Søndre Tangvej tæt på kysten ved Dragør Sydstrand, mellem Dragør Gamle By og Søvang. De fleste med grundstørrelser mellem 1.000 kvm og 1.500 kvm.
Kommunen har udarbejdet et forslag til en ny lokalplan for området, da den nuværende lokalplan ikke tillader at området anvendes til boligbyggeri. Lokalplanforslager er nu sendt i offentlig høring frem til den 6. august 2024.
Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre etageboliger i op til 3 etager i dele af området samtidig med at eksisterende erhverv kan fortsætte nuværende aktiviteter.
Ifølge Dragør Nyt har grundejerne for nærværende ikke valgt at gå sammen om ét stort projekt. I stedet for har man indsendt en række forskellige forslag til byggerier på grundene.
,