By- og Kulturudvalget besluttede i juni 2021 at støtte 4 projekter med i alt 85 ungdomsboliger. Tidligere har Civica fået godkendt et projekt med 19 almene ungdomsboliger på Højstrupvej i Bolbro for 22,4 millioner kr., ligesom Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) har fået godkendt et projekt med 21 almene ungdomsboliger for 22,7 millioner kr. og 20 almene familieboliger for 30,3 millioner kr. på Islandsgade.
Den 30. august 2023 var turen så kommet til de sidste 2 projekter på henholdsvis Rødegårdsvej og Vinkelvej.
Flade tage. Konferencen afholdes den 10. oktober 2023.
- Rødegårdsvej er ligesom projektet i Højstruphave et eksempel på, at boligafdelingerne kan aktivere nogle tomme lokaler, er ellers trækker tomgang og lægger afdelingernes økonomi til last. I Højstruphaves tilfælde kunne lokalerne ombygges og sættes i stand. I dette tilfælde er de for nedslidte og må rives ned, sagde næstformand for by- og kulturudvalget, Niclas Turan Kandemir (S), på byrådsmødet.
Det er Odense Boligselskab, der står bag projektet Rødegårdsvej 235. På hjørnet af Rødegårdsvej og Stærmosegårdsvej ligger en tom nærbutik, som ejes af boligselskabet. Den 300 kvm store butik skal rives ned, så arealet kan blive anvendt til byggeriet af 20 nye almene ungdomsboliger fordelt på 3 bygninger.
Der etableres i alt 920 kvm, og boligerne bliver hver især 46 kvm store. Huslejen forventes at blive 4.205 kr. om måneden eksklusive forbrug. Med projektet vorkser boligselskabets eksisterende afdeling 4, Stærmosegården fra 456 til 476 boliger.
Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Konferencen afholdes den 21. november 2023.
På Vinkelvej 2-4 vil Boligforeningen Kristiansdal bygge 25 almene ungdomsboliger fordelt på i alt 1.400 kvm for 38,4 millioner kr.
Byggeriet opføres på boligforeningens egen grund som en vinklet bygning i 4 etager, der afspejler de eksisterende huse på Vinkelvej i røde mursten. Den eksisterende afdeling 3, Vinkelvej vokser dermed fra 30 til 58 boliger.
De nye ungdomsboliger bliver hver især 50 kvm store og får en månedlig husleje på 5.020 kr. eksklusive forbrug.