Finanstilsynet strammer yderligere op mod ejendomsbranchen: Gode kunder skal stille større sikkerhed, hvis andre ejendomsfolk har svært ved at klare sig.

Finanstilsynet har sendt en 57-siders Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter i høring. Vejledningen træder i kraft i december 2020.

Finanstilsynet vil i den nye vejledning sikre, at ingen banker og realkredit har (for) store eksponeringer mod en sektor, fx ejendom, eller mod et segment indenfor sektoren, fx butksejendomme.

Hvis kreditinsitutter har det skal de enten opsige nogle af kunderne eller bede dem stille væsentlig større sikkerhed. 

Selvom kreditinstitutterne ikke har for mange ejendomsudlån, skal de alligevel stramme op overfor de gode ejendomskunder, når banken har en del ejendomsfolk, som nu ikke tjener nok til at modstå en fremtidig nedtur på ejendomsmarkedet.

Med andre ord: Institutternes minimumsdækning af tab for fremtidige nødlidende eksponeringer (Non-Performing Exposures, NPE) skal gøres større.

Finanstilsynet skriver:

Ved opgørelsen af tabsrisici inddrages ikke blot kunder og lån, hvor der aktuelt er en forhøjet risiko for tab, men også kunder og lån med svaghedstegn, der indebærer en forhøjet tabsrisiko ved en konjunkturnedgang.

OG

Instituttet bør endvidere lade den fremtidige udvikling indgå i vurderingen, herunder at en branche med gode eksponeringer kan vise sig at give tab fremadrettet, hvis instituttet forventer, at flere kunder kan få finansielle problemer fremadrettet.  

OG

Samtidig kan det være relevant at foretage følsomhedsanalyser på bagvedliggende sikkerhedsværdier, hvis instituttets sikkerheder er koncentreret på få typer af sikkerheder som f.eks. fast ejendom eller jord. Hvis sådanne følsomhedsanalyser viser betydelige risikokoncentrationer og tabsrisici, bør der afsættes kapital til dækning heraf.

OG

Det er erfaringen fra institutter, der har fået problemer, at de ofte har haft et væsentligt omfang af relativt store eksponeringer (Læs: Ejendomsudlån). Når et lille antal eksponeringer udgør en forholdsvis stor andel af den samlede eksponeringsmasse, vil effekten af, at nogle af de største eksponeringer bliver nødlidende, have stor betydning for instituttets økonomiske sundhed. Det er denne risiko, der skal afsættes tilstrækkelig kapital til at dække. 

Finastilsynet giver som eksempel:

I 2010 var sektorens højeste nedskrivningsprocent på branchen ’bygge og anlæg’. Blandt sektorens laveste nedskrivningsprocenter var branchen ’information og kommunikation’. En
erhvervsportefølje koncentreret mod ’information og kommunikation’ ville således med stor sandsynlighed have lavere nedskrivningsprocent end en portefølje koncentreret mod ’bygge
og anlæg’. Ved en IT-boble, som den i starten af 2000’erne, kan det modsatte gøre sig gældende. I begge tilfælde kunne risikoen have været imødegået ved en mere diversificeret
portefølje, hvorved man opnår lavere volatilitet i nedskrivningsprocenterne.

Finanstilsynet forventer:

At instituttet udfører en følsomhedsanalyse, som belyser behovet for yderligere supplerende sikkerhedsstillelse ved ejendomsprisfald på henholdsvis 5 %, 10 % og 20 % i forhold til den seneste foretagne værdiansættelse, jævnfør Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom...

Instituttet bør være særlig opmærksomt ved væsentligt ændrede markedsforhold også indenfor forskellige ejendomskategorier og/eller geografiske områder.

 

Udkastet til Vejledningen kan læses på:

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/55145d4e-a2eb-45f5-aafd-173fa068a85d/Udkast%20til%20vejledning%20om%20tilstr%C3%A6kkeligt%20kapitalgrundlag%20og%20solvensbehov%20for%20kreditinstitutter.pdf

 

 


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.