Hvor skal AGF spille, når det nuværende stadion i Aarhus rives ned til fordel for et nyt? Løsningen kan blive endnu et nyt stadionbyggeri.

Det nuværende stadion i Aarhus, Ceres Park, skal rives ned til fordel for et helt nyt stadion til 585 millioner kr. Det kommende stadion skal efter planen stå klar i 2026, men der er endnu ikke fundet en løsning på, hvor AGF skal spille, mens byggeriet står på.

Ifølge Århus Stiftstidende arbejdes der med planer om at bygge et andet nyt stadion i byen. Et helt nyt stadion i Tilst skal fungere som hjemmebane for AGF i 2 sæsoner i 2024 og 2025, mens byggeriet i Kongelunden står på. Efterfølgende skal det være hjemmebane for blandt andet AGF's kvinde- og pigehold, skriver avisen.

Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. januar 2023.

Det kommende stadion i Tilst skal placeres i Kileparken ved Langkær Gymnasium, hvor DBU Jylland aktuelt har adresse. Planen er at DBU Jylland i stedet rykker ind i Kongelunden.

Til gengæld får DBU et stort ønske opfyldt, skriver Århus Stiftstidende. Der arbejdes nemlig på, at det nye stadion i Kongelunden får kapacitet til 25.000 siddepladser, hvor det ellers blot var planen, at der skulle være plads til 22.000 tilskuere med mulighed for at udvide til 24.000 tilskuere efter behov.

Ifølge Århus Stiftstidende forhandles der fortsat om planerne, men Salling Fondene skulle stå klar med en økonomisk håndsrækning.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Hvordan vi får mere liv i bykernerne