Byggeriet af Københavns Universitets prestigebyggeri Niels Bohr Bygningen på Jagtvej blev undervejs ramt af et utal benspænd og skandaler, der har resulteret i en voldsom overskridelse af både budget og tidsramme.

Det er snart et år siden, at bygherren Vejdirektoratet efter en lang og vanskelig proces med mange udfordringer kunne aflevere den 52.000 kvm store undervisnings- og laboratoriebygning ved Jagtvej 155A, kaldt Niels Bohr Bygningen, til Københavns Universitet.

Siden er der blevet arbejdet på at lave en evalueringsrapport med det formål at belyse projektets problemfyldte forløb. Denne evalueringsrapport er nu færdig. Det fremgår fra Vejdirektoratetes hjemmeside.

Af evalueringsrapporten fremgår det, at udfordringerne med byggeriet af Niels Bohr Bygningen ikke kan henføres til en enkelt årsag. En lang række sammenfiltrede årsager var hovedårsagen til bygningens ekstraordinære budgetoverskridelse og forsinkelse.

Blandt andet er der fra projektets start blevet truffet en række uhensigtsmæssige beslutninger, som har haft betydning for det videre forløb. Undervejs i projektet er der desuden konstateret en række tekniske fejl og deraf følgende konflikter mellem sagens parter.

Rapporten nævner følgende hovedårsager for Niels Bohr Bygningens helt ekstraordinære budgetoverskridelse og forsinkelse:

Men især lægges der vægt på de mange udførelsesfejl, som bl.a. førte til bortvisningen af spanske Inabensa, der havde entreprisen med ventilation og vvs i byggeriet, samt både entreprenørernes vanskeligheder med at leve op til indgåede aftaler og egen styring.


Bygherren kunne muligvis have løst problemerne hver for sig, hvis de var opstået uafhængigt af hinanden, men på grund af problemernes negative synergi, var det i praksis umuligt, konstaterer rapporten.

Status for Niels Bohr Bygningen er lige nu, at den har gennemgået en række tests og er i fuld gang med at blive taget i brug af Københavns Universitet. Universitetet forventer at ibrugtage bygningen i fuldt omfang i løbet af 2024.

Hele evalueringsrapporten kan ses her: https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2024-06/Erfaringsrapport%20Niels%20Bohr%20Bygningen.pdf

 

 


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne