Danica Pension vil i nyt samarbejde opsætte verdens første anlæg, der skal fange, lagre og anvende CO2 fra ventilationsluften i en kontorbygning.

Forestil dig, at du kan bidrage til den grønne omstilling ved bare at sidde på dit kontor og arbejde. Det bliver snart realiteten for de ansatte hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, der er lejer i Danica Pensions ejendom på Europa Plads i Aarhus.

Danica Pensions ejendomsselskab og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma har nemlig indgået en aftale om at lave et pilotprojekt med et såkaldt Building Integrated Carbon Capture på lejemålet, der som det første i verden skal fange, lagre og anvende CO2 fra den luft, de ansatte udånder i ejendommen.

Anlægget bliver koblet på ventilationsanlægget, hvor avancerede filtre fanger CO2 og lagres i tanke. Herefter kan den genbruges i industrien f.eks. til produktionen af grøn brint fra Power-to-X eller til at producere byggematerialer som hamp og halm, der har et væsentligt lavere CO2-aftryk end beton og mursten.

Det forventes, at anlægget kan opfange omkring 15 ton CO2 årligt.

”Der er efterhånden ingen tvivl om, at udledningen af CO2 er en udfordring, der skal løses bredt set. I Danica Pension vil vi som en af Danmarks største ejendomsinvestorer selvfølgelig gerne bidrage med vores del, og derfor er vi også utrolig stolte over at gå forrest her. Ejendomme vil altid have en vis belastning på klimaet, så for os er det vigtigt at udforske de teknologier, der kan bidrage til den grønne omstilling. Og det er da fascinerende, at man kan være med til at gøre noget godt for klimaet, mens man sidder på kontoret og arbejder,” siger Niels Fribo, udviklingsdirektør i Danica Ejendomme.

Og klimapotentialet er stort. For hvis alle bolig- og erhvervsejendomme i Danmark fik et lignende anlæg på ventilationen, ville der årligt kunne blive fanget op til ca. 8,5 millioner ton CO2. Det svarer til at fjerne det årlige CO2-forbrug hos cirka 650.000 danskere.

Hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma ser man også frem til at flytte grænserne for, hvordan ejendomme kan bidrage til den grønne omstilling.

”Grænserne skal flyttes, og vi skal have modet til at teste nye teknologier, for at gøre ejendomme til en del af løsningen på klima- og miljøudfordringerne. Pilotprojektet er en vigtig brik i udviklingen af den kommende carbon-økonomi, og vi kan bruge erfaringerne fra vores eget lejemål, når vi rådgiver vores kunder og bidrage til at brede konceptet ud til mange flere ejendomme,” siger Frank Jensen, forperson og ejer af Søren Jensen Rådgivende Ingeniører.

Anlægget forventes at være installeret inden udgangen af 2025.


Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Afholdes 28. november 2024

Klokken 09.00 - 13.05

DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn


Baggrund

Højhusbyggeriet boomer i Danmark for tiden. Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Fra 1. januar: Nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS