Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der i alt blev solgt over 7.000 boliger i maj måned. Det er første gang siden maj 2022, at boligsalget er på et så højt niveau, hvilket gælder for samtlige af de store boligtyper.

Årets sidste forårsmåned bød på det højeste, månedlige boligsalg i et år.

Det fremgår af Boligsidens nye handelstal, som viser, at der i alt blev solgt 7.360 boliger i maj. Det er 22 procent flere solgte boliger end i april måned.

Samtidig er det første gang siden maj måned sidste år, at der er blevet solgt mere end 7.000 boliger på en måned. I maj 2022 blev der solgt 7.712 boliger - fem procent flere solgte boliger end samme måned i år.

- Boligmarkedet har på flere punkter gjort et mindre comeback i løbet af foråret efter den kraftige nedgang i vintermånederne i år og andet halvår sidste år. Det gælder blandt andet i form af stigende priser og flere handler, hvor de seneste handelstal for maj endda ikke er set højere end samme måned sidste år, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 2. november 2023.

- Samtidig ser vi en månedlig stigning fra april til maj, som ligger i den høje ende sammenlignet med tidligere år. Det er endnu et pejlemærke om, at der for øjeblikket hersker optimisme på boligmarkedet, siger hun.

Ser vi på hussalget i maj måned, er der også her tale om det højeste antal handler på månedsbasis siden maj sidste år. I alt blev der solgt 4.451 villaer og rækkehuse i maj, hvilket er 24 procent flere end i april.

- Hussalget nærmer sig sidste års niveau, og samtidig ligger maj-salget i år to procent højere end gennemsnitssalget for måneden i årene 2015-2019. Dermed er salget af huse tilbage i et normalt gear, som vi kender fra tidligere år, siger Birgit Daetz.

Omdannelse af erhverv til bolig. Konferencen afholdes den 7. november 2023.

- Samtidig kan vi se, at 72 kommuner har oplevet et stigende hussalg den seneste måned, og således gælder det øgede antal hushandler fra april til maj for størstedelen af landet, uddyber hun.

Det gælder også for både ejerlejligheder og sommerhuse, at maj måned udmærkede sig ved at være den måned, hvor der er blevet solgt flest boliger siden maj sidste år.

Retter vi i første omgang blikket mod lejlighedssalget, blev der i alt solgt 1.382 styks i maj måned, hvilket er 11 procent flere, end det var tilfældet i april.

Lejlighedssalget er steget i samtlige regioner den seneste måned. I Region Hovedstaden, hvor andelen af ejerlejligheder er absolut størst, lyder den seneste måneds stigning på 9 procent.

Indre København og Strøget - byudvikling og investeringer. Konferencen afholdes den 14. november 2023.

- Selv om lejlighedssalget er steget, ligger det samlede salgsresultat for maj 20 procent under gennemsnitssalget for måneden i årene før corona. Det kan forklares ved, at købelysten synes at være til stede samtidig med, at der ikke sættes mange nye lejligheder til salg. Derfor kan det svært at realisere et lejlighedskøb, da der ikke er nok for køberne at vælge imellem, siger Birgit Daetz.

Når det kommer til sommerhuse, blev der i alt solgt 911 sommerhuse i maj. Det er 28 procent flere solgte sommerhuse end i april måned. Samtidig er det to procent under gennemsnitssalget for maj i 2015-2019.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.