Flere og flere mennesker søger mod mindre samfund og bofællesskaber, hvor alternative, sociale og ofte mere bæredygtige boligformer tilbydes.

Bofællesskabet Fridlev ved Lejre er et eksempel på denne tendens. Her har Loop Architects designet 42 træhuse for Almenr. Træhuse der udgør en ny landsby, hvor beboerne etablerer tætte fællesskaber både i de små husklynger, de fælles haver og i de mange fælleshuse.

”Udover at designe med fokus på biogene materialer, så har vi tegnet med fokus på social bæredygtighed. Derfor så vi tilbage i tiden og mod nord. Her har det norske gårdstun igennem århundrede imponeret med sin enkle tilgang til det at sikre fællesskab. Derfor er bofællesskabet
bygget som 3 mindre boligklynger, der samler sig om fælles gårdrum og hvert sit fælleshus - og på denne måde understøtter arkitekturen en social bæredygtighed”, forklarer Morten Nymann, arkitekt og partner hos Loop Architects.

Følelsen af at høre til understreges i farvevalget som beboerne har haft medbestemmelse omkring ud fra en fælles, norsk inspireret farveskala i grøn, rød, lysegrøn og natur. Samtidig er husene opført som ejerboliger i et til to plan i en menneskelig skala og i en stor variation af indretninger og størrelser. Udover, at hver klynge har sit eget fælleshus, så understøttes det store fællesskab af Laden, der fungerer som et samlende og større fælleshus, hvor Fridlevs beboere kan mødes, og hvor der er et fælles kreativt værksted og musikrum.

”Vi fik Fridlev til at lykkes, fordi vi alle sammen havde et ønske om at skabe en visionær landsby. Vi skaber bygge- og bofællesskaber, hvor beboerne indgår i skabelsesprocessen (nogle gange) i flere år, før de flytter. Det giver nogle helt unikke betingelser for at bygge robuste fællesskaber, hvor dem, der skal bo og leve der, virkelig føler, at det er deres, og de hører til”, forklarer Lars Lundbye, der er stiftende partner i Almenr, som er en medlemsejet og medlemsstyret kooperativ platform, der organiserer, finansierer og understøtter nye fællesskaber.

Bjørn Førde er beboer i Fridlev Bofællesskab, og har fulgt byggeprocessen på tæt hold. I sin seneste bog ”Rejsen til Fridlev. Om bofællesskaber og klimakrise”, beskriver han bl.a. hvordan netop bofællesskabet, hvor flere familier bor sammen, har mulighed for at understøtte mange af de
klimamæssige udfordringer verden står overfor. ”Bofællesskabet som boligform skal ses i en større sammenhæng”, uddyber han og fortsætter: ”Denne alternative boligform skal gøres mere almindelig. Den er fremtiden”.

Biodiversitet præger det fælles landskab

Området omkring boligerne er designet som et fælles landskab. Her er bilerne ikke velkomne – de parkeres udenfor landsbyen, så Fridlev opleves via slyngede stenmelsstier imellem græsser, træer og hjemmehørende planter, der understøtter biodiversitet og som er planlagt efter Vild med vilje-konceptet.

Beboerne står i fællesskab selv for udvalget af beplantning samt såning og udplantning i området, der er karakteristisk ved markante niveauforskelle i sin sydvendte, skrånende grund ned mod en eksisterende sø. Dyrkning af grøntsager er startet i Bakkehaverne tæt ved bebyggelsen, imens beboerne overvejer tanker om dyrehold, f.eks. høns. Derudover hyldes permeable overflader landsbyen rundt - med minimale, faste belægninger langs husene.

Biogene materialer

Alle husene i Bofællesskabet Fridlev er designet som træhuse, hvor der inde bag træbeklædningen er isoleret med papiruld, lavet af genbrugsavispapir. Denne isolering er velfungerende med en damppresse, som sikrer, at husets trækonstruktion kan ånde.

Konstruktionen til både facader, lejlighedsskel og skillevægge er udført som præfabrikerede helvægselementer. På tagene af de tre fælleshuse er der monteret solceller, så bofællesskabet kan være selvforsynende med belysning i fælleshusene.