Fra fredag den 23. marts 2017 holder Bilka Tilst døgnåbent. Efter en forrygende julemåned, hvor kunderne i Tilst kunne handle på alle tider af døgnet, bliver løsningen nu permanent.

I december 2016 kunne kunder i alle landets Bilka’er handle mælk, ris og rugbrød, lige når det passede dem. Døgnåbent i Bilka var så stor en succes, at Bilka Tilst fra den 23. marts 2017 nu udvider åbningstiderne til at holde åbent 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

- Det er rigtig stort for os, at vi nu kan tilbyde kunderne at handle på alle tider af døgnet, så de ikke længere behøver at tænke på åbningstider. Vi har rigtig mange kunder, som var glade for at kunne handle på skæve tidspunkter, og det er selvfølgelig fantastisk, at vi nu kan imødekomme det ønske, siger Claus Dahl, varehuschef i Bilka Tilst.

NB! Aarhus Nord - investeringer og byudvikling 2017-2027. Konferencen afholdes d. 31. oktober 2017.

Forsøget med døgnåbent i alle landets Bilka’er i julemåneden gik da også over al forventning, og her var varehuset i Tilst det hypermarked, der oplevede den største vækst og kundetilstrømning. Derfor er det ifølge Bilkas direktør, Mark Nielsen, oplagt, at Bilka Tilst fremover holder døgnåbent.

- Julehandlen var ualmindelig flot, og døgnåbent var en endnu større succes, end vi havde turde håbe på. Derfor er det også naturligt at se på muligheden for at udvide vores åbningstider, så vi kan servicere kunderne bedst muligt. Og her er Bilka Tilst oplagt, siger Mark Nielsen.

NB! Aarhus investerer 81 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 1. marts 2017.

Bilka i Tilst bliver det andet døgnåbne hypermarked i Danmark og slutter sig dermed til Bilka OneStop i Fields, der har haft døgnåbent siden december 2015.

Med åbent 24 timer i døgnet har kunderne mulighed for at handle på lige det tidspunkt, der passer dem bedst. Samtidig kan personalet bruge de mere stille timer til at fylde hylderne op og bestille varer hjem, så kunderne om morgenen bliver mødt med en butik, der er i rigtig pæn stand og toptunet i dagtimerne.

- Overordnet set har formålet med døgnåbent været at skabe en bedre indkøbsoplevelse, og der er ingen tvivl om, at det virker. Ved at holde døgnåbent kan vi tage toppen af spidsbelastningsperioderne, vi har gladere kunder, og personalet kan fordele arbejdsopgaverne over flere timer, siger Mark Nielsen.

NB! Jylland: Den nye planlov og butikker. KURSUS. Seminaret afholdes d. 3. maj 2017.

Da Bilka-varehusene i december, skulle have dækket vagtplanen, oplevede flere varehuse, at der var så meget rift om nattevagterne, at de måtte trække lod blandt medarbejderne. Derfor forventer varehuschefen i Bilka Tilst da også, at det bliver nemt finde en fast stab til nattetimerne.

- I december blev de sene timer varetaget af nuværende medarbejdere, som havde takket ja til muligheden. Det er klart, at når vi nu vælger at holde døgnåbent hele tiden, skal vi ud og rekruttere flere medarbejdere specifikt til natarbejde, så natholdet består af nuværende og nye medarbejdere, der ønsker at arbejde om natten, fordi det passer bedre ind i deres hverdag, siger Claus Dahl, varehuschef i Bilka Tilst.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fra 1. januar: Nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS