Den 17. maj 2016 overtog ATP Ejendomme den nybyggede erhvervsejendom Turbinehuset i Adelgade 12 i København K. Købesummen for det 7.000 kvm store kontorhus er 235 millioner kr.

Ejendommen er tegnet af Danielsen Architecture og består af butikker og frokostcaféen Turbinecafeen i stueplan og kontorer på de øvrige 6 etager. Ejendommen er allerede fuldt udlejet ved overtagelsen.

Direktør i ATP Ejendomme, Michael Nielsen, udtrykker stor tilfredshed med investeringen.

NB! Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Seminaret afholdes d. 22. juni 2016.

- Turbinehuset er i tråd med den overordnede strategi med fokus på moderne, velbeliggende og fleksible kontorejendomme. Det er der et stort behov for i det centrale Købehavn, som ellers er præget af ældre ejendomme, siger Michael Nielsen.

Sælger er Tetrep Adelgade, som er etableret af NREP og Tetris. Udviklingen af ejendommen er foretaget af Tetris, der har stor erfaring med at udvikle lignende byggerier, og ATP Ejendomme har løbende fulgt byggeriet af Turbinehuset siden starten i 2014.

- Hos Tetris A/S gør vi meget ud af at skabe byggerier, der både er funktionelle, æstetiske og ansvarlige. Med vores kontorbygning Turbinehuset i Adelgade, synes vi virkelig, at vi har ramt plet. Huset er færdigbygget, solgt til ATP Ejendomme og nu er lejerne i fuld gang med at flytte ind. Vi er enormt spændte på at se, hvordan virksomhederne gør stedet til deres eget med udgangspunkt i fællesskab og hjemlighed, som er Turbinehusets omdrejningspunkt, siger Rasmus Friis, administrerende direktør hos Tetris.

NB! Erhvervslejelovens nye udvikling. Seminaret afholdes d. 25. august 2016.

Turbinehuset er opført efter kravene i DGNB med bæredygtigt fokus på miljø, energi, økonomi og sociale kvaliteter. Det betyder blandt andet, at de byggematerialer, der er brugt, overholder strengere krav til indholdet af miljøskadelige stoffer, end hvad der normalt kræves. Forbruget af vand og varme er også minimeret og indeklimaet optimeret, både hvad angår akustik og luftkvalitet. Turbinehuset er certificeret til guld i den danske DGNB-ordning for bæredygtighed.

ATP Ejendomme har 80 direkte ejede ejendomme i Danmark og udlandet med et udlejningsareal på godt 1 millioner kvm. Porteføljen består primært af kontor- og detailhandelsejendomme. Hertil kommer ejendomseksponering via joint ventures og fonde i Europa og USA. De samlede ejendomsinvesteringer udgør 35 milliarder kr.

Af nye større nyere investeringer kan nævnes 2 hoteller i London City, Shoppingcentret Waterfront i Bremen, kontorkomplekset North Galaxy i Bruxelles, samt delejerskaber i FN Byen og Portland Towers i Nordhavn, DONG’s hovedkontor i Gentofte, Axel Towers og flere Magasin-ejendomme.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS