Et 320.000 kvm stort areal syd for Krekærlundsvej og øst for Oddervej i Malling skal rumme 122 parcelhusgrunde samt nye storparceller.

Byrådet i Aarhus har godkendt at sætte gang i byggemodning af et 320.000 kvm stort areal syd for Krekærlundsvej og øst for Oddervej i Malling. Arealet skal efter planen sælges til parcelhusgrunde og storparceller til rækkehuse og etageboligbebyggelse.

Den gældende lokalplan (PDF) for området giver mulighed for at udbyde 22.127 kvm byggeret i storparceller samt 122 parcelhusgrunde. Og særligt sidstnævnte er der mangel på i Aarhus, lød det fra medlem af Teknisk Udvalg, Heidi Bank (V) på byrådsmødet.

NB! Jylland: Bofællesskaber og nye boformer. Konferencen afholdes d. 23. oktober 2019.

- Rigtigt mange yngre mennesker efterspørger muligheden for at etablere sig i eget hus. i Aarhus kniber det ikke desto mindre med at tilbyde grunde, hvor der kan bygges ganske almindelige parcelhuse, sagde Heidi Bank.

Byggemodningen af området ventes at løbe op i 143,6 millioner kr., mens grundene forventes at blive solgt for i alt 186,3 millioner kr. Parcelhusgrundene og storparcellerne vil blive udbudt til salg på kommunens almindelige salgsvilkår for højeste bud over en mindstepris.

I alt forventes der at blive etableret 325 nye boliger inden for lokalplanområdet - alt efter om det besluttes at etablere institutioner og/eller botilbud, eller om der udelukkende bliver etableret boliger. Lokalplanen giver muligheder for at bygge i 2 etager og enkelte steder i 3 etager i området.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri