Hertugernes Augustenborg skal igennem de kommende 5 år restaureres og genskabes. A.P. Møllerfonden, Realdania, Sønderborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen har sammen etableret ” Hertugbyens Restaureringspulje” på 70 millioner kr. Puljen skal bruges til at restaurere ca. 80 huse og genskabe det bevaringsværdige og kulturhistoriske miljø i byen.
Hertugbyens Restaureringspulje skal lede projektet – i tæt samspil med ejere, arkitekter og håndværkere og Sønderborg kommune.
Projektet for Bygningsrestaurering følges tæt med Sønderborg kommunes projekt for Byomdannelse af veje, pladser, parker og stier, så det samlede kulturmiljø genskabes, – netop her hvor grænselandets historie og særlige kulturarv er så tydelig. På sigt skal dette gerne lede til optagelse som Unesco Verdensarv.
Sønderborg kommunes har udarbejdet en Masterplan, som vil være ledetråd for restaureringsprojektet.
Ud over bevaringen af de historiske værdier er projektets mål også at udvikle grundlaget for bosætning, turisme og erhvervsudvikling i området, og der er i masterplanen er sammenhængende strategi herfor.
I forbindelse med projektet søges der restaureringsarkitekter til rådgivergruppen, der skal løfte opgaven med at genskabe det kulturhistoriske miljø i Augustenborg.