EDC Landbrug Poul Erik Bech skal formidle salget af ejendommen, der råder over 2,2 millioner kvm dyrkningssikker landbrugsjord med enormt potentiale for grøn produktion.
På Liselundsvej 5 i Stubbekøbing har EDC Landbrug Poul Erik Bech fået en planteavlsejendom til salg for 73 millioner kr. Landbrugschef i EDC Landbrug Poul Erik Bech, Frank Poll, fortæller:
"Vi er glade for at have fået endnu en planteavlsejendom i denne størrelsesorden til salg. Ejendommen udstråler en nærmest godslignende karakter, og hovedhuset fra 1952 består af 252 kvm moderniseret bolig med respekt for det originale byggeri og husets charme. Derudover råder ejendommen over yderligere tre boliglejemål, der allerede er udlejet, og derfor tjener som ekstra indkomstkilde. Ejendommens driftsbygninger er desuden i god stand, og sikrer de optimale forhold for at drive et moderne landbrug."
Grønt potentiale
Ejendommens grundareal udgør 2,2 millioner kvm af den bedste landbrugsjord, man kan finde i Danmark.
"1,8 millioner kvm ha dyrkes på nuværende tidspunkt med traditionelle salgsafgrøder, mens den resterende jord består af 110.000 kvm vedvarende græs og 290.000 kvm skov. Skoven inviterer desuden til spændende natur- og jagtoplevelser, og der er er generelt et varieret dyreliv omkring ejendommen. Ejendommen er i flere år drevet med principperne for reduceret jodbehandling, og sælger har været en af foregangsmændene på området. Effekten af reduceret jodbehandling har vist sig i en meget god jordstruktur, som understøtter det høje udbyttepotentiale" forklarer Frank Poll, EDC Landbrug Poul Erik Bech og supplerer:
"Ejendommens jord har desuden et enormt udviklingspotentiale, da der er potentiale for at opføre grønne produktionstiltag som fx solcelle- og vindmøllepark. Ejendommen kan hermed blive en aktiv bidragsyder til den grønne omstilling, hvilket er mere aktuelt end nogensinde med tanke på den nye trepartsaftale om dansk landbrug."
Liselundvsej 5 er beliggende i Guldborgssund Kommune og har ca. 2 km til Stubbekøbing med skoler og indkøb.