Der er fortsat stor forskel på huspriserne på tværs af de danske kommuner. Det viser nye udbudstal fra boligsitet Boliga.
Faktisk er en kvm-prisen på en villa over 15 gange så meget værd i landets dyreste kommune Frederiksberg, som i den billigste Lolland.
Lige nu er villaerne og rækkehusene i den mondæne københavnerkommune nemlig i gennemsnit til salg for en kvm-pris på lige under 99.400 kr. På Sydhavsøen ligger kvm-prisen derimod på 6.500 kr.
Det svarer til, at du på Frederiksberg skal af med næsten 15 millioner kr. for et gennemsnitligt hus på 150 kvm, hvor der på Lolland derimod blot skal lidt under 1 million kr. til for at købe en villa i samme størrelse.
Kursus: Køb og salg af ejendom - Due Diligence
Udover Lolland finder man i landets billigste trekløver også Lemvig og Tønder Kommune, hvor kvm-prisen ligger på henholdsvis 6.600 kr. og 6.700 kr.
I top 3 - udover Frederiksberg - er også Gentofte og Københavns Kommune, hvor en kvm villa i øjeblikket i gennemsnit koster 80.600 kr. og 56.900 kr.
Hvor Lolland og Frederiksberg ligger forholdsvis langt fra hinanden rent geografisk – rundt regnet 150 kilometer - så er der steder i landet, hvor du ikke skal rykke særligt langt for at spare mange tusind kroner; faktisk skal du nogle steder bare over på den anden side af kommunegrænsen.
Konference: Omdannelse af erhverv til bolig
Der viser tal fra Boliga, der har sammenlignet nabokommuner for at se, hvor der er størst forskel på kvm-priserne på udbudte villaer og rækkehuse til salg lige nu.
Mest at spare er der, hvis du trækker teltpælene op og flytter fra Gentofte, hvor kvm-prisen som nævnt ligger på over 80.600 kr., og slår dig ned i Gladsaxe i stedet. Der er nemlig intet mindre end 37.500 kr. i forskel på kvm-priserne i de 2 nabokommuner.
Et hus på 150 kvm, som i Gentofte vil koste omkring 12 millioner kr., koster altså i øjeblikket knap 6,5 millioner kr. i Gladsaxe Kommune - tæt på halvt så meget.
Konference: Indre København og Strøget - byudvikling og investeringer
I Jylland er den største prisforskel mellem nabokommunerne Aarhus - hvor den gennemsnitlige kvm-pris for villaer og række til salg i øjeblikket ligger på knap 32.3000 kr. - og Syddjurs. Her sparer du nemlig lidt over 17.500 kr. per kvm ved at rykke over kommunegrænsen.
På Fyn er det Odense og Nordfyns Kommune, der på trods af nærheden har en forskel på over 12.700 per kvm. I Odense er villaerne og rækkehusene nemlig lige nu i gennemsnit til salg for en kvm-pris på lige under 21.600 kr.