Ejendomsudvikler vil bygge nye etageboliger på ejendommene Fuglevænget 9 og Sannasvej 7 I Hasseris i Aalborg. Projektet består af 3 nye bygninger med 12-14 boliger fordelt på 2-3 etager. En eksisterende bygning med højbevaringsværdi skal fortsat anvendes til kontor.

By- og Landskabsudvalget i Aalborg gav på et møde den 6. december 2018 grønt lys til, at der sættes gang i arbejdet med at udarbejde et lokalplanforslag for projektet i Hasseris.

Projektet forudsætter, at en nyere tilbygning på Fuglevænget 9 samt en villa på Sannasvej 7 nedrives. Fuglevænget 9 er en forholdsvis stor ejendom på 4.700 kvm, og ejendommen rummer i forvejen bygninger af en vis skala.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 15. januar 2019.

- Derfor vurderer By- og Landskabsforvaltningen, at en omdannelse til etageboliger kan indpasses på ejendommen med hensyntagen til det omkringliggende villaområde. Omdannelsen til etageboliger giver desuden mulighed for at tilbyde en anden type boliger i Hasseris Villaby, hvor villaen er det primære boligtilbud, lyder det i et notat fra kommunen.

Projektet består af 3 nye bygninger med 12-14 boliger fordelt på 2-3 etager. De nye bygningers placering skal sammen med den eksisterende bygning danne et rum imellem bygningerne, som skal anvendes til fælles opholdsareal. En eksisterende bygning på Fuglevænget 9 er registreret som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi. Det er hensigten at bygningen fortsat anvendes til kontorerhverv.

Både Fuglevænget 9 og Sannasvej 7 ejes af et selskab under KVG Holding ved Keld Gregersen.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne