Nordic Office of Architecture har med genbrug af originale tagsten bevaret Mjølnerparkens historie og reduceret CO2-udledningen i forbindelse med renovering af området. Det gør de sammen med nedrivningsspecialisterne Kingo i nyt samarbejde.

Den omfattende renovering af det københavnske boligkvarter Mjølnerparken, med Bo-Vest som administrator på projektet og Bo-Vita som boligorganisation, har været flere år undervejs og er nu så småt ved at nå sin afsluttende fase.

Den store makeover til trods kan boligkvarterets 36-årige historie fortsat mærkes og ses. Det fortæller Mads Lund, creative director hos Nordic Office of Architecture og fremhæver den centralt beliggende materielgård, hvor tagsten fra Mjølnerparkens gamle bygninger har fået lov til at leve videre.

- Den bæredygtige tænkning har dannet rammerne for renoveringsprojektet, og med genbrugen af eksisterende tagsten, som ikke fejlede noget, har vi slået 2 fluer med et smæk. Vi har skabt en unik bygning, der med sin patinerede facade og unikke mønster repræsenterer det historiske, ligesom vi har sparet på CO2-udledningen ved ikke at skulle investere i nyt materiale, siger Mads Lund.

Fremtidens betonbyggeri. Konferencen afholdes den 23. april 2024.

Renoveringen af Mjølnerparken har siden sin start i 2011 haft fokus på bæredygtighed. Og for Nordic, der som arkitektvirksomhed ønsker at gå forrest med løsninger, der understøtter og fremmer upcycling i bygge- og anlægsbranchen, ligger et renoveringsprojekt som Mjølnerparken lige for.

Samme ambitioner går de med hos nedrivningsspecialisterne Kingo. De 2 aktører er på bagkant af Nordics rolle i fornyelsen af Mjølnerparken gået sammen i et tæt samarbejde og har udviklet et koncept til genbrug af materialer til fremtidige projekter, der har som ambition at sætte nye standarder i branchen.

- Vores fælles vision er, at genbrug kan drive en nødvendig udvikling inden for bæredygtighed i byggeindustrien og mindske overflødig fremstilling. Med dette for øje har vi samlet vores kræfter og skabt et gennemført initiativ, hvor vores unikke færdigheder sammen skaber en stærkere helhed, siger Søren Malund Thomsen, head of business development hos Kingo.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.