Hovedstadsområdet bliver omdrejningspunkt for øget samarbejde om at udvikle byområder.

Lægernes Pension og AG Gruppen udvider bestående samarbejde om at udvikle byområder i hovedstaden. De 2 selskaber bygger yderligere godt 41.000 kvm private udlejningsboliger fordelt på 3 projekter i henholdsvis Rødovre, Herlev og på Amager.

Samlet er der tale om udvikling af knap 550 lejemål. Parterne er så langt i processen, at byggestart på alle 3 projekter ventes at kunne ske allerede i 2024.

- Boligbyrden i Storkøbenhavn er stigende og ved at udvikle attraktive boliger og boligområder, er målet at gøre det attraktivt – og ikke mindst muligt – for en bred gruppe af boligsøgende at bosætte sig i hovedstaden, siger Jan H. Willard, viceinvesteringsdirektør i Lægernes Pension.

Træbyggeri. Konferencen afholdes den 5. december 2023.

Lægernes Pension og AG Gruppen samarbejder allerede i dag om et udviklingsprojekt med 100 lejeboliger tæt på Ballerup Station samt endnu et projekt, som omfatter udvikling af et helt nyt bykvarter i Glostrup med 250 lejeboliger.

Ligesom i det nye og udvidede samarbejde er der også tale om lejeboliger i varierende størrelse, der henvender sig til både unge, familier og ældre.

- Med yderligere 3 projekter fortsætter vi et åbent samarbejde, hvor erfaringerne har vist, at vi på en række områder tænker og arbejder med afsæt i et fælles værdigrundlag. Investeringerne skal naturligvis give et fornuftigt afkast, men samtidig har begge parter et ønske om at gøre en forskel i nærmiljøet gennem blandt andet projekternes DGNB Guld-certificering og vores arbejde med ESG og EU taksonomien, siger Bjarke W. Graae, administrerende direktør i AG Gruppen.

Aftalen vil bringe AG Gruppen og Lægernes Pensions samlede portefølje af ejendomme op over 900 boliger.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne