Et bredt politisk flertal i Aarhus Byråd har netop vedtaget en havneudvidelse i Aarhus. Den endelige vedtagelse er en fremtidssikring af Danmarks største havn og understøtter behovet for mere areal og kajnær havnekapacitet, lyder det fra Aarhus Havn.

Det er 5 år siden, Aarhus Havn ansøgte byrådet om en havneudvidelse. Aarhus Kommune har undervejs iværksat en udvidet inddragelsesproces og en ekstraordinær borgerinddragelse, som har kvalificeret beslutningsgrundlaget, mener havnedirektør Thomas Haber Borch, der kalder vedtagelsen en historisk milepæl.

- Den endelige vedtagelse af havneudvidelsen i Aarhus er en historisk milepæl. Ikke kun for Aarhus og Aarhus Havn, men for hele Danmark. Jeg er tilfreds med, at et bredt politisk flertal nu først og fremmest har givet dansk erhvervsliv vished om, at man fortsat kan blive og udvikle sig på og omkring havnen i Aarhus. Det betyder, at vi i højere grad kan understøtte den grønne omstilling, skabe flere arbejdspladser og udvikling til gavn for Aarhus og Danmark, siger Thomas Haber Borch.

Horsens: De store investeringer. Konferencen afholdes den 27. september 2023.

Det brede politiske flertal har med vedtagelsen af havneudvidelsen besluttet at reducere den samlede udvidelse til 840.000 kvm fordelt over etaper mod de 1,4 millioner kvm hektar, som den oprindelige ansøgning lød på.

- Vi havde selvfølgelig gerne set, at den havneudvidelse, der nu er vedtaget, i højere grad havde lignet vores ansøgning. Men jeg anerkender de mange hensyn, interesser og dilemmaer, der skulle vægtes, og jeg mener, at projektet som helhed kan understøtte vores udviklingsbehov og dermed fremtidssikre Aarhus Havn, siger Thomas Haber Borch.

Aarhus Havn forventer at kunne gå i gang med første del af etape 1, som er anlæggelsen af ydermolen, i 2025.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne