Tyske Quantum Immobilien KVG har købt boligprojektet Vilhelm Hus og Beckmanns Tårn i Carlsberg Byen af Carlsberg Bydel P/S. Boligprojektet omfatter 196 lejligheder fordelt på i alt 20.200 kvm. Det skal stå færdigt i 2025.
- Vi er stolte over, at købet af en sådan ejendom af høj kvalitet markerer begyndelsen på vores aktiviteter i Danmark, udtaler Frank Gerhard Schmidt, bestyrelsesmedlem i Quantum Immobilien AG.
Parterne er blevet enige om ikke at oplyse købesummen.
Accura, PWC, KHR Architecture samt NCAP og Nordanö har fungeret som rådgivere i forbindelse med handlen.
Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Konferencen afholdes den 21. november 2023.
Boligkarréen Vilhelm Hus og det 80 meter høje Beckmanns Tårn er tegnet af Dorte Mandrup med Artelia som ingeniør. Arpe & Kjeldsholm er totalentreprenør på projektet, og Opland er landskabsarkitekter, mens Kuben Management er bygherrerådgiver.
Med købet af ejendommen i København åbner Quantum også sit første kontor i udlandet, idet en afdeling i Danmark er ved at blive oprettet. Quantum har rekrutteret Niclas Milvertz som landechef i Danmark.
Quantum har aktiver for godt 84 milliarder kr. under forvaltning.