Det seneste års tid er antallet af byggesager nedbragt med knap 50 procent i kommunen, hvor der ellers blivet bygget massivt i udviklingsområde.

Der er ifølge Brøndby Kommune fart på byggerierne i kommunen. Mange borgere vil eksempelvis gerne bygge en tilbygning eller en udestue, og de professionelle bygherrer er i fuld gang i Kirkebjerg, hvor der bliver bygget 2.000 nye boliger.

Derfor har Brøndby Kommune gennem flere år har haft lange sagsbehandlingstider på byggesager og et støt stigende antal aktive byggesager, men det er der nu blevet rettet op på.

Antallet af aktive byggesager er blevet nedbragt med knap 50 procent på bare ét år. Det viser den seneste status på byggesagsbehandlingen.

Servitutter og lokalplaner. Kurset afholdes den 7. marts 2024.

Antallet af aktive sager er nedbragt, fordi kommunen blandt andet har implementeret et nyt IT system og fået ansat en ekstra medarbejder i teamet. Desuden har medarbejderne i byggesagsteamet ydet en stor indsats gennem længere tid, forklarer Nina Holst, der er planchef.

I 2022 blev der afsluttet næsten dobbelt så mange byggesager, som i 2020 og 2021. Og selvom der fortsat kommer nye byggeansøgninger hos teamet, så er forventningen, at det samlede antal sager fortsat vil falde.

- Vi prioriterer blandt andet en tidlig screening af nye sager, så de kan blive behandlet hurtigst muligt og inden for KL’s servicemål. Men vi har også fokus på at få fulgt op på de ældre sager, så de kan blive behandlet og afsluttet hurtigst muligt, siger Nina Holst.

Derudover forklarer Nina Holst, at kommunen løbende arbejder med optimering og standardisering af arbejdsprocesser og redskaber, så den gode tendens kan fortsætte.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.