Gammelt kastanjetræ har gjort det umuligt at bevare den gamle ejendom, som derfor bliver revet ned.

Ifølge Lokalavisen købte Vesterbo Huse i 2006 ejendommen på Adelgade 20 i Skanderborg, af kommunen. Hotel Lillebælt havde tidligere adresse i ejendommen fra 1800-tallet.

Vesterbo Huse har ifølge Lokalavisen gjort flere forsøg på at bevare den gamle bygning, men fundamentet er så medtaget af et gammelt kastanjetræs omfangsrige rodnet, at det har vist sig umuligt at gennemføre en renovering. Ejendommen er derfor dømt til nedrivning.

Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger

- Vi er særdeles bevidste om, at der er mange følelser forbundet med Lillebælt og Adelgade 20 her i Skanderborg. Derfor har vi været meget opmærksomme på at skabe et nyt byggeri, der ikke er i nutidens byggestil, siger Kenneth Marschall, salgsansvarlig hos Vesterbo Huse, til Lokalavisen.

Han fortæller, at nybyggeriet vil få et visuelt udtryk, der er tro mod den oprindelige bygning.

Hotellet lukkede i 1950'erne og ejendommen blev efterfølgende omdannet til lejligheder, oplyser Lokalavisen.

Det gamle kastanjetræ blev fældet i 2021.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne