Der er 10 bygninger på den 18.000 kvm store grund, der er sat til salg for 3,5 millioner kr.

Ifølge Fyens.dk har Nordfyns Kommune sat den tidligere skole, Løkkemark, til salg. Ejendommen ligger på Bogensevej 16 omkring 12 kilometer syd for Otterup.

Ejendommens samlede grundareal udgør 17.950 kvm, heraf vej 550 kvm og er bebygget med 10 bygninger, som hidtil har været anvendt som grundskole.

Man kan byde på skolen frem til den 29. januar 2024. Prisen kan afvige kommunens fra prisidéen på 3,5 millioner kr. Til gengæld skal tilbuddet også indeholde en beskrivelse af, hvorledes man vil opfylde kriterier om bæredygtighed, erhvervsudvikling samt arkitektonisk udtryk og disponering.

Milliardinvesteringer i nye skoler. Konferencen afholdes den 16. november 2023.

- Der er en forventning om, at de bud, der kommer ind, ligger tæt på de her 3,5 millioner kr. Men kriterierne om pris og kvalitet vægter hver 50 procent, siger kommunaldirektør i Nordfyns Kommune, Morten V. Pedersen, til Fyens.dk.

De 10 bygninger på grunden er opført i perioden 1956 til 2019. Desuden er der på ejendommen muligvis en nedgravet olietank fra 1956, der ikke længere er i drift. Der er også 2 legepladser, der blev anlagt i henholdsvis 2003 og 2013.

Læs mere om udbuddet her.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.