Ifølge Nordjyske har storfiskeren Henning Kjeldsen gennem sit selskab HK Ejendomme købt 10 boliger i projektet Lille Skagen af entreprenørvirksomheden Trigon for 32 millioner kr. I 2022 købte han 15 boliger som en del af projektet.
I alt ejer selskabet nu over 38 ejendomme i Skagen samt en ejendom i Strandby, skriver avisen.
Landbrugsejendomme: investering og omdannelse. Konferencen afholdes den 30. november 2023.
Desuden har Henning Kjeldsen og Trigon i fællesskab 2 store projekter i støbeskeen. Ifølge Nordjyske investerer parterne sammen et 3-cifretmillionbeløb i et nyt feriecenter i Skagen, ligesom de sammen står bag et 9.550 kvm stort byggeri til det maritime museumsprojekt "Maskinrummet".
Endeligt købte Henning Kjeldsen sammen med sin forlovede Anita Christensen i juni 2023 Hotel Plesner i Skagen. Hotellet har 17 værelser og skal efter planen udvides med yderligere 11 værelser, skriver Skagen Avis. Ifølge tinglysningen overtog parret hotellet for 11 millioner kr.