Byggeriet af nye ejerboliger i Skovhaven i Hadsund er nu så langt, at der holdes åbent hus lørdag den 4. marts 2023. Beboerne kan flytte ind sidst på året, og projektudviklerne melder allerede nu om stor interesse for boligerne.

26 helt nye ejerboliger i Skovhaven i Hadsund står klar til kommende beboere omkring den 1. december 2023, og byggeriet er nu så langt, at de første råhuse er færdige. Dermed kan potentielle ejere få et indtryk af boligerne, som ligger tæt på centrum og med udsigt over Mariager Fjord.

- Der er mange skønne områder i Hadsund, og vi er glade for, at vi kan bidrage til byudviklingen med et projekt, som er unikt for byen. Skovhaven ligger højt placeret ved skoven i Hadsund, og der er ikke mange steder, man kan få så god en udsigt over Mariager Fjord. Derfor har vi mærket stor interesse for de 26 boliger. Nogle af dem er allerede solgt, mens andre er reserveret, og vi glæder os til at vise boligerne frem den 4. marts, siger projektudvikler Jens Nielsen fra Skovhaven Hadsund ApS, som står bag projektet.

Boligerne henvender sig til en bred målgruppe og er på mellem 79 og 141 kvm, og alle boliger får en altan eller en terrasse med udsigt til enten fjorden, bøgetræerne eller ind over byen.

Aalborg investerer i byudvikling. Konferencen afholdes den 27. april 2023.

- Vi er nu kommet så langt med byggeriet, at man kan få et rigtig godt indtryk af området og boligerne, som står klar til indflytning i slutningen af november. Det er boliger af høj kvalitet, og beliggenheden i naturen har haft betydning for indretningen af boligerne. Vi har for eksempel prioriteret at lave listelofter i eg i stue og køkken-alrum og lægge brede plankegulve af eg for at give en varm og hyggelig stemning. Generelt har vi lagt stor vægt på dansk design og danske materialer, og det er vi sikre på, at de kommende ejere vil sætte stor pris på, siger Jens Nielsen.

Selskabet Skovhaven Hadsund ApS er bygherre på projektet. Bag selskabet står 2 projektudviklerne, Jens Nielsen og Peter Sørensen, som har en lang række byggerier bag sig i det nordjyske.

Boligerne er tegnet af arkitektfirmaet Kjaer & Richter, mens den nordjyske entreprenørvirksomhed HP Byg opfører kvalitetsboligerne i samarbejde med lokale underentreprenører.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.