Sparekassen Sjælland-Fyn flytter ind i 4.500 kvm fordelt sig på 5 etager i Nebelong Hus, som er en del af Carls Tårn, og står klar til indflytning i 2025. Sparekassen samler de nuværende filialer på Islands Brygge, Østerbro og Frederiksberg i de nye lokaler.
- Med vores kommende placering i Carlsberg Byen investerer vi i sparekassens fremtid. Vi skaber en stor, moderne finansiel arbejdsplads i et attraktivt område i København. Vi styrker vores forretningsmæssige afsæt for yderligere vækst og stiller os ikke mindst endnu stærkere i forhold til at kunne tiltrække og fastholde fremtidens kvalificerede arbejdskraft og kompetencer. Det skal accelerere den positive udvikling, vi har været i de senere år og være med til at fremtidssikre sparekassen, udtaler administrerende direktør Lars Petersson fra Sparekassen Sjælland-Fyn.
Parkeringsløsninger
Hos Udviklingsselskabet Carlsberg Byen er der glæde over, at Sparekasse Sjælland-Fyn har valgt at placere sit nye kraftcenter i Carlsberg Byen og herved blive en del af og medvirke til den udvikling, bydelen er i.
- Vi glæder os over, at Sparekassen Sjælland-Fyn med købet af 4.500 kvm moderne kontorlokaler flytter ind i Carlsberg Byen i 2025. Det taler ind i den tendens, vi i nu nogen tid har set, hvor både store og mindre virksomheder i højere grad søger og investerer i lyse, velfungerende kontorer med en central og inspirerende beliggenhed i København. Vi glæder os til at byde medarbejdere såvel som kunder velkommen på den gamle bryggerigrund, siger Jens Nyhus, administrerende direktør i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.
De 4.500 kvm i Nebelong Hus er bygget sammen med det 80 meter høje Carls Tårn. Lokalerne fordeler sig fra stueetagen til og med 4. sal. Byggeriet kan kvalificeres til en DGNB Guld-certificering