I Skou Gruppen er 2 partnere nu certificerede mediatorer. De har dermed fået konkrete værktøjer til at løse de konflikter.

Teknisk direktør Jesper Egund og tømrermester Alexander Hermansen fra Skou Gruppen er nu begge certificerede mediatorer. De opnåede certificeringen gennem et uddannelsesforløb i oktober og november 2023 med henblik på at styrke samarbejdet i byggeprojekterne og forbedre konflikthåndteringen.

- Gennem uddannelsen har vi fået nogle konkrete værktøjer til at løse de konflikter, som kan opstå, når man arbejder med større og mere komplicerede byggesager. Jeg er derfor sikker på, at andre entreprenører også kan have glæde af at tage uddannelsen, siger Jesper Egund, der udover at være teknisk direktør i Skou Gruppen også har været partner og medejer siden 2008.

Risikostyring og forsikring af byggeri. Kurset afholdes den 26. marts 2024.

Skou Gruppens partnere blev certificerede mediatorer hos JUC i november 2023 efter et 2 måneders intensivt uddannelsesforløb. Det er en ny uddannelse, hvor deltagerne i løbet af 7 moduler kommer igennem hele teorien og alle de vigtigste redskaber og teknikker inden for konfliktforståelse, mæglingsteori og -praksis.

Uddannelse er anerkendt for mediatorer ved Voldgiftsnævnet for Byggeri & Anlæg, til mediation ved Voldgiftsinstituttet, Mediationsinstituttet og for retsmæglere ved domstolene.

Uddannelsen er tilrettelagt af nogle af Danmarks mest anerkendte eksperter i mediation, nemlig Benjamin Lundström, partner hos Sirius Advokater, og Mie Marcussen, ekstern lektor ved Københavns Universitet. Lene Ahlmann-Ohlsen, direktør for Voldgiftsnævnet, og Lotte Wetterling, uafhængig voldgiftsdommer og mediator, er også undervisere på uddannelsen.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS