Projektchef Allan Wissing er steget støt i graderne, siden han for mere end 14 år siden kom til Skou Gruppen som bygningssnedker. Nu er han blevet medejer, indtrådt i ledelsen og skal medvirke til at styrke byggevirksomhedens produktion yderligere.
- Allan Wissing er en hamrende dygtig projektleder og i den grad en repræsentant for Skou Gruppens DNA. Jeg er glad for, at vi nu har fået ham ind i vores partnerkreds, siger administrerende direktør og partner Martin Skou Heidemann om udnævnelsen af den nye partner, der er den 7. i partnergruppen.
Allan Wissing er oprindeligt uddannet bygningssnedker for mere end 20 år siden. Efter nogle kortere ansættelser i forskellige tømrerfirmaer kom han til Skou Gruppen i september 2009.
Bofællesskaber for seniorerne. Konferencen afholdes den 21. marts 2024.
- Der er en rigtig god ånd i Skou Gruppen. Det passer mig rigtig godt, at vi har en flad organisation med korte beslutningsveje og meget stor hjælpsomhed overfor hinanden i hele virksomheden. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg har fået mulighed for at udvikle mig løbende og få mere ansvar og større opgaver over så mange år. At blive inviteret ind i ledergruppen og ejerkredsen er en kæmpe ære,” siger han.
Allan Wissing startede som snedkersvend hos Skou Gruppen i 2009, men blev snart formand. I 2011 kom han med i byggeledelsen på nogle af Skou Gruppens større projekter, indtil han i 2015 blev projektleder på Skou Gruppens arbejde i Royal Arena.
I dag har Allan Wissing ansvar for totalentreprisen på et nyt uddannelsescenter ved Bispebjerg Hospital. Desuden er han så småt ved at starte den store renovering af Stationsparken 1 i Gladsaxe, hvor Skou Gruppen over de kommende år skal renovere 327 almene boliger.