MT Højgaards salg af Scandi Byg til Nordic Wood Industries for 30 millioner kr. har fået myndighedernes velsignelse.

Konkurrencemyndighederne godkendte den 28. august endeligt MT Højgaards salg af Scandi Byg til Nordic Wood Industries. Dermed er betingelserne for en planmæssig gennemførelse af salget per 31. december 2023 opfyldt, oplyser MT Højgaard.

"Salget af Scandi Byg påvirker ikke MT Højgaard Holdings forventninger til 2023, da Scandi Byg rapporteres som ophørende aktivitet og således ikke indgår i koncernens omsætning og driftsresultat", skriver MT Højgaard.

Træbyggeri. Konferencen afholdes den 5. december 2023.

Forventningerne er dermed uændret en omsætning i niveauet 9-9,5 milliarder kr. og et driftsresultat på 200-225 millioner kr. før særlige poster og eventuelle værdireguleringer, oplyser MT Højgaard.

Salget er et led i MT Højgaard Holdings strategiske fokusering på den danske kerneforretning med de 100 procent ejede forretningsenheder MT Højgaard Danmark, Enemærke & Petersen og MT Højgaard Property Development. Tilsvarende sker der en kontrolleret nedskalering af aktiviteterne i MT Højgaard International, oplyses det.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.