Den nordjyske virksomhed fra 2017 landede tidligere i år en aftale med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa.

Nordjyske Space Inventor blev stiftet i 2017, og tidligere i 2023 landede virksomheden en aftale med Nasa. Nu vil virksomheden bygge en 3.500 kvm stor fabrik til produktion af satellitter i forskerparken Novi i Aalborg. Det skriver Nordjyske.

- Vi har i løbet af 8 år nået en position, hvor vi er blevet en betydende aktør inden for science, defence og geostationær satellitkommunikation. Det er netop her, vi ser væksten i de kommende år, og derfor skalerer vi nu produktionen op med en dedikeret fabrik, der fra dag ét bliver en af Europas mest avancerede, udtaler stifter og direktør Karl Kaas ifølge Nordjyske.

Visionære udviklingsprojekter for Aalborg. Konferencen afholdes den 26. september 2024.

Space Inventor har i dag 50 ansatte, men på den nye fabrik bliver der plads til mindst 100 medarbejdere.

Forskerparken Novi ligger ved Aalborg Universitet og det kommende supersygehus i den østlige del af Aalborg.

Området rummer 17 kontorbygninger med både domiciler, individuelle kontorer og flerbrugerhuse. Derudover driver fonden 2 iværksætterhuse. I alt er mere end 3.000 medarbejdere hver dag på job i 250 virksomheder i Novis bygninger.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne