Renoveringen af 383 lejemål i Albertslund blev sat i gang i april 2022 og forventes afsluttet om 1 år.

I april 2022 gik NCC i gang med at renovere Hyldespjældet i Albertslund for 231 millioner kr. Arbejdet med at renovere de 383 lejemål er godt i gang, og 1. etape af byggeriet nærmer sig sin afslutning. Sidste hånd lægges på værket i april 2024.

- Arbejdet går godt og sker i tæt og god dialog med både beboere, bygherren Bo-Vest og rådgiveren Rambøll, siger Jonas Toft, senior projektchef i NCC’s renoveringsenhed i NCC Building.

Projektet mødte lidt udfordringer i opstarten på grund af ændringer i projektet og forsinkelser på leveringen af varmeveksler, men efter en justering af tidsplanen ser det ud til, at arbejdet kan afsluttes til den aftalte tid.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Læs mere om kurset her.

Beboerne i de første boliger kan glæde sig over, at de indvendige arbejder er færdige, mens arbejdet fortsætter udendørs. Der etableres nye skure til boligerne, og de gamle fliser, der har været pillet op på grund af dræn- og sokkelarbejde, genbruges og lægges på ny.

Arbejdet er opdelt i 3 etaper. Mens den 1. etape færdiggøres, er 2. etape allerede i fuld gang, og her forventes den oprindelige tidsplan at holde.

Sådan bør det også blive i 3. og sidste etape frem til aflevering af den sidste bolig.

- Nu har holdet lært bygningerne og processerne at kende, og der bør ikke dukke flere uforudsete udfordringer op. Nu er det kun vejret, der kan overraske, siger Jonas Toft.

Renoveringsenheden står for den samlede opgave, men trækker på kolleger fra flere andre forretningsområder. Det gælder råhusenheden, hvis betonrenoveringsfolk står for sokkelisolering og renovering af de gamle betonfacader.

Det er kolleger fra NCC’s anlægsenhed, der laver alt dræn- og kloakarbejde, ligesom de står for genetablering af området med fliselægning. Endelig er det NCC’s egen el-afdeling, der udfører el-arbejdet på opgaven.

Flade tage. Læs mere om konferencen her.

Efter renoveringen kan beboerne glæde sig over nye vinduer, nyrenoveret entré efter udskiftning af varmeveksler, renoverede facader og ny ventilation i boligerne. Derudover skiftes taget, der også får ekstra isolering, så boligerne energioptimeres. Endelig males alle boligerne udvendigt.

Afdelingen Hyldespjældet er en ikonisk tæt-lav bebyggelse. Den består af 383 lejeboliger med et samlet boligareal på 26.979 kvm fordelt på afdelingens 100.000 kvm store grundareal.

Bygningerne er i opført i varierende højde i op til 3 etager og opført i rød- og blåmalede betonelementer med flade tagpaptag, tagterrasser og karakteristisk malede trævinduer- og døre.

Hyldespjældet er opført fra 1974 til 1976. Det er en boligafdeling under Vridsløselille Andelsboligforening i det nordlige Albertslund tæt på Vestskoven.

Øvrige parter i projektet er Rambøll, der er både arkitekt og rådgivende ingeniør.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS