Lidl købte i februar 4 Aldi-butikker og flere ejendomsprojekter. Nu discountkæden yderligere 10 butikker. De overtages fra Rema 1000, som af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev pålagt at sælge et mindre antal butikker i forbindelse med kædens overtagelse af Aldi-butikkerne i Danmark.
Butikkerne, som Lidl overtager, ligger i Slagelse, Stege, Væggerløse, Bjerringbro, Brande, Esbjerg, Hirtshals, Holstebro, Viborg og Aabybro.
- Vi satte os et ambitiøst mål om at nå 150 butikker i det nuværende forretningsår. Med disse 10 nye lokationer når vi nu op på 154 butikker. Det er en ekspansion uden sidestykke i Lidl Danmarks historie. En udvikling vi er meget stolte af. Alle nuværende butiksmedarbejdere fra de pågældende Aldi-butikker får tilbudt ansættelse i Lidl, og vi glæder os til at tage imod både nye medarbejdere og ikke mindst vores kunder i de pågældende byer, siger Jens Stratmann, administrerende direktør i Lidl Danmark.
Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 2. november 2023.
Dagrofa køber i samme forbindelse 7 butikker af Rema 1000. Det drejer sig om Butikker i Grenå, Risskov, Esbjerg Ø, Esbjerg V, Tønder, Herning og Helsingør. Det betyder, at Dagrofa vil åbne butikker i Spar- eller Meny-regi i disse byer.
De 5 af butikkerne er beliggende i relativt nybyggede tidligere Aldi-butikker, mens de 2 sidste er Rema 1000-butikker, da Rema 1000 på de 2 lokationer flytter sine eksisterende butikker og medarbejdere over i 2 af de opkøbte Aldi-butikker.
Dagrofa planlægger, at lave en gennemgribende modernisering og udskiftning af inventar i de 7 butikker samt muligvis også udvide af salgsarealet, hvor muligt. Med købet bringes det totale antal butikker op på 529 i Dagrofa. Siden 2019 har Dagrofa tilføjet 19 butikker i detail, senest 2 Meny-butikker i Kolding og med kommende Meny-åbninger i Valby og Skovlunde.
Revitalisering af gågader. Konferencen afholdes den 11. april 2024.
- Vi søger fortsat vækst inden for de enkelte kæder. Der er plads til ekspansion på de rigtige adresser inden for både Meny og Spar, og med Min Købmand er vi som bekendt parate til at støtte op om lokalsamfund, hvor borgerne involverer sig i den lokale købmand. Her oplever vi en stigende interesse og er stolte over, at vi sammen med borgerne har åbnet 9 nye borgerbutikker i år og en del flere er på vej allerede i år, siger Tomas Pietrangeli, koncerndirektør i Dagrofa.
På nuværende tidspunkt står Dagrofa bag 114 Meny-butikker, 134 Spar-butikker, 156 Min Købmand-butikker og 118 Let-Køb-butikker. Dagrofa har sammen med de selvstændige købmænd de senere år investeret mere end 1 milliard kr. i nye butikker samt inventar og moderniseringer af butikker.