Byggeriet af skole til 385 millioner kr. i Nørresundby er nået så langt, at der er rejsegilde på skoleprojektet den 18. januar 2024.

I december 2021 blev et konsortium bestående af A. Enggaard, Kjaer & Richter, Arkplan, Afry, Ekolab og Rosan Bosch udpeget som vinder af Børne- og Ungeuniverset på Stigsborg Havnefront i Nørresundby.

Børne- og Ungeuniverset kommer til at rumme 1.000 skoleelever, 100 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn. Byggefeltet har et grundareal på 6.200 kvm, og der er 15.600 kvm byggeret. Nu er byggeriet af den nye skole nået så langt, at der kan inviteres til rejsegilde, skriver Aalborg Kommune.

Huset kommer til at rumme en vuggestue, børnehave og en 4-sporet skole, mens stueetagen indrettes med et åbent folkekøkken og lokaler, der kan bruges til fitness.

Aalborgs massive udviklingsprojekter. Konferencen afholdes den 26. september 2024.

"Bygningen bliver et åbent bydelshus, som vil være åbent fra morgen til aften, og kan bruges af alle, der har lyst til det. Der er multisale, idrætsfaciliteter, musiklokaler, værksteder, mødesteder og andre fælleshusfunktioner. Et sted, hvor beboerne på Stigsborg kan samles, på tværs af alle aldre”, skriver Aalborg Kommune.

Rejsegildet afholdes torsdag den 18. januar 2024 fra klokken 13 på Stigsborg Bygade 50. I den forbindelse er der mulighed for rundvisning i bygningen, oplyser Aalborg Kommune.

I 2021 blev der afsat 385 millioner kr. til etablering af Børne- og Ungeuniverset – heraf 332 millioner kr. til byggeprojektet med skole, daginstitution, hal og udearealer, mens de resterende midler blev afsat til byggemodning.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.