Københavns Kommune, staten og Frederiksberg Kommune har besluttet at igangsætte miljøkonsekvensvurderingen af den nye metrolinje M5, og Metroselskabet har nu valgt rådgivere til dette arbejde samt arbejdet med ledningsomlægninger og anlægsprojektering af metrolinjen.
Efter et EU-udbud blev det et konsortium bestående af Cowi og Ove Arup & Partners Denmark (Cowi-Arup-JV), som skal hjælpe med til at sikre høj kvalitet i første omgang i miljøkonsekvensvurderingen af metrolinje M5.
Konference: Sølvkysten på Amager: Nye store projekter
- Vi byder rådgiverne velkomne på projektet og ser frem til samarbejdet om at løfte den vigtige samfundsopgave, som det er at undersøge og planlægge hovedstadens kommende metrolinje. Miljøkonsekvensvurderingen er en meget vigtig del af denne proces, siger Russell Saltmarsh, projektdirektør på M5 i Metroselskabet.
4 tilbudsgivere var prækvalificeret til at byde på rådgiverkontrakten, nemlig Artelia Aecom M5, Cowi-Arup-JV, Niras / N:E:W og Rambøll Atkins M5 JV.