Lejlighederne viser lige nu en interessant og vigtig bevægelse opad ifølge forskellige tal fra ejendomsmæglerkæden Home og Boligsiden.
- Ejerlejlighedssalget var den første uge af februar det bedste siden forsommeren 2022. Det flugter godt med Homes og Danske Banks 'Boligbrief', der viser triple fremgang for lejlighederne i januar sammenlignet med december, siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.
Faktisk skal vi tilbage til maj-juni 2022 for at finde en uge, der overgår salget - med undtagelse af den første uge i september. Salget af huse og sommerhuse lå i uge 5 næsten på niveau med før corona (2015-2019), mens ejerlejlighedssalget var knap 1/3 under, viser ugetallene for hele boligmarkedet fra Boligsiden.dk.
Indre København og Strøget - byudvikling og investeringer. Konferencen afholdes den 18. april 2023.
Ifølge Homes køberbarometer er der fortsat god interesse for lejlighedskøb blandt danskerne. 14,3 procent af danskerne har boligkøbsplaner i 1. halvår af 2023 – det svarer til det historiske gennemsnit i målingen - heraf 5,5 procent der kigger eller snart skal kigge på lejlighed, viser undersøgelsen fra Home og YouGov.
En lidt større optimisme nu bunder blandt i, at økonomien ser lidt lysere ud, fordi renterne og inflationen har haft pil nedad på det seneste – og at danskerne gradvist har "vænnet" sig til den nye situation på boligmarkedet, fremhæver Home.
- Flere boligsælgere har fået justeret på udbudsprisen, køberne har trimmet budgetterne og opdateret planerne, og det øger chancen for, at der kommer mere forhandling og flere handler ud af fremvisningerne, forklarer Michael Dalsager.
Fremgangen ses på fremvisninger af lejligheder, hvor ejendomsmæglerne på landsplan har været ude flere gange end måneden før. Her er et plus på 1,7 procent sammenlignet med december.
Ekstra interessant er det, at lejlighederne i Region Hovedstaden – der har været under et stort pres den seneste tid – ligeledes går frem med 3 procent flere fremvisninger.
Aalborg investerer i byudvikling. Konferencen afholdes den 27. april 2023.
Homes handler på landsplan viser, at der er solgt 4,1 procent flere lejligheder i januar sammenlignet med december. I Region Hovedstaden er der solgt 4,5 procent flere lejligheder.
Salgspriserne på lejligheder er – ganske overraskende – på landsplan steget med 1,8 procent i januar. I hovedstaden er fremgangen på 2,3 procent og i Københavns Kommune på 3 procent.
Kvadratmeterprisen på villaer og rækkehuse er faldet 10 procent siden toppen sidste år, mens lejlighederne er faldet med 8,4 procent, viser beregningerne i "Boligbrief".