Der skal bygges omkring 2.000 boliger og etableres 6000 arbejdspladser indenfor life science sektoren i den nye bydel, som har store ambitioner inden for bæredygtighed.

Over det næste årti bliver Kildedal By planlagt og udviklet på et 367.000 kvm stort areal i Ballerup. Bag udviklingen står arealudviklingsselskabet Kildedal By, der i oktober 2021 blev etableret af Ballerup Kommune og PensionDanmark i tæt samarbejde med Werk Arkitekter. Parterne har stor fokus på bæredygtighed.

- Bæredygtighed er et vidt begreb, og derfor også et begreb, der alt for ofte bruges i flæng. Men i dag kan vi ikke tale om bæredygtighed uden at dokumentere vores indsatser. Bæredygtighed handler i bund og grund om at handle ansvarligt med mindst mulig påvirkning af kloden og livet i de efterfølgende generationer. Det er med den tilgang, vi planlægger Kildedal By, udtaler Bo Rasmussen, bestyrelsesformand i arealudviklingsselskabet Kildedal By.

Første skridt er en såkaldt DGNB-plancertificering, som evaluerer bæredygtigheden i byens plangrundlag gennem en 3. partsverificering hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Det fortæller byområde-auditor Mathias Holm Sørensen fra Aaen Engineering, der har været en del af processen.

- Kildedal By har arbejdet meget seriøst med bæredygtighed og har forholdt sig aktivt til de 5 hovedområder i certificeringen. Det har resulteret i en flot score på 75,5 procent, hvor minimumsscoren for at opnå DGNB guld er 65 procent. En del byområder er plancertificerede, men er ikke gået videre med en midtvejs- og endelig certificering. Med det grundige forarbejde har Kildedal By nu de bedste forudsætninger for at fastholde og komme i mål med certificeringen, siger han.

Kildedal Bys plangrundlag er blevet vurderet ud fra et omfattende hierarki af 32 kriterier, 115 underkriterier og 288 indikatorer. At Kildedal By skal leve op til kriterierne, vil blandt andet komme til udtryk ved at bygherrerne skal opføre deres byggerier, så der er bevoksning på mindst 10 procent af facaderne, og at man let kan undvære bilen og i stedet oplade sin elcykel eller gå til toget. Men også ved at kunst er integreret i den nye by.

Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Konferencen afholdes den 21. november 2023.

Andre krav er tænkt ind i planlægningen af byen, for eksempel som krav til mikroklimaet omkring den enkelte bolig, så der ikke opstår vind-gener eller skygge fra høje bygninger på beboernes terrasser. Mens andre krav via en app, byttestationer og værksteder gør det let at dele og reparere værktøj, bøger, isenkram, cykler og andre hverdagsting.

Endelig har kriterier for byens sociale sammenhæng indflydelse på sammensætningen af boligtyper i byen, og der er kriterier for borgerinddragelsen i processerne både før byen bliver bygget, undervejs og når livet skal leves i Kildedal By.

- DGNB-certificeringen har været en løftestang for, hvordan vi planlægger den nye by helt fra grunden. Det betyder, at vi sammen med vores rådgivere har kunnet forholde os til hvert eneste forhold i byen og vurdere, hvordan vi omsætter det til et bæredygtigt tiltag. Det gør rådgiverne og bygherrerne til aktive medspillere i den grønne omstilling. Det er derfor en meget vigtig milepæl, at vi nu står med den første fase af en bæredygtighedscertificering for hele området som samlet by, fortæller Siv Raun Andersen, by- og bæredygtighedschef og vicedirektør i Kildedal By.

Plancertificeringen ophører efter 3 år, men kan fornyes yderligere 3 år. Når mindst 25 procent af Kildedal By er byggemodnet og den overordnede infrastruktur er fastlagt, vil byen nå til en midtvejscertificering, der varer i 5 år og som ligeledes kan fornyes, afhængigt af takten for byudviklingen.

Den endelige certificering kræver, at 75 procent af det samlede etageareal i Kildedal By er etableret, og vil have ubegrænset varighed. Dette betyder, at DGNB skal anvendes som kvalitetssikringsværktøj igennem hele byområdets udviklingsperiode for at sikre den rette implementering af de planlagte tiltag.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne