For 4 år siden blev en helheds- og udviklingsplan vedtaget, og nu er en rammelokalplan for stort bolig- og erhvervsområde i Lyngby på vej.

Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog i oktober 2019 en helhedsplan for det 300.000 kvm store erhvervsområde Firskovvejområdet. Nu er udviklingen kommet et skridt nærmere, idet kommunalbestyrelsen den 12. oktober 2023 besluttede at sætte gang i arbejdet med en rammelokalplan for området.

Tredje Natur stod sammen med CBRE og EKJ bag helhedsplanen, hvor området blev opdelt i 12 matrikler på mellem 2.300 og 24.400 kvm. Samlet omfattede matriklerne 128.600 kvm, og der blev arbejdet med udgangspunkt i bebyggelsesprocenter på 200 procent. Nu er der dog udsigt til, at der skæres i byggemulighederne i Firskovvejkvarteret.

- I forhold til den tidligere udviklings- og helhedsplan har vi ønsket at nedsætte bebyggelsesprocenten fra 200 til 150 i dette plangrundlag, sagde formand for Byplanudvalget, John Tefke (K), på kommunalbestyrelsesmødet.

Servitutter og lokalplaner. Kurset afholdes den 7. marts 2024.

- I dag er det jo lidt Klondyke dernede i Firskovvejkvarteret og undskyld, hvis jeg generer nogen - men det er det, sagde han videre og påpegede, at et enigt byplanudvalg ved at nedsætte bebyggelsesprocenten kommer borgerønsker i forkøbet.

Området skal efter planen både rumme boliger og erhverv i form af kontorer og butikker samt skoler, daginstitutioner sportsfacilliteter og et plejecenter. Derudover skal der etableres en driftsplads og en genbrugsstation i området. Der lægges op til, at kommunen vil stille krav om, at 25 procent af boligerne i området skal være almene boliger.

Rammelokalplanen er ikke byggeretsgivende. Dog bliver den byggeretsgivende for ejendommen Firskovvej 4, hvor den tidligere medieskole ligger. Her vil den efter ønske fra en udvikler give mulighed for, at der kan bygges en ny padelhal.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.