Kommune på Vestegnen har godkendt en ny masterplan, der skaber grundlaget for en omfattende modernisering og udvidelse af bymidten.

Politikerne i Albertslund Kommune har godkendt en revideret masterplan for Albertslund Centrum. Samlet viser Masterplanen et potentiale på 400-500 boliger.

Efter planen vil kommunens kulturaktiviteter - Forbrændingen, Musikteatret og biblioteket – blive integreret i bymidten, og der vil blive skabt plads til flere arbejdspladser.

Albertslund Centrum blev bygget som et af Danmarks første butikscentre i 1965. Den karakteriske arkitektur og den tidstypiske byplanlægning gjorde hurtigt området kendt i hele Danmark. Citycon overtog centret i i 2012.

EKSTRA: De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 2. maj 2023.

- Albertslund Centrum har en stærk identitet og historie, og det er glædeligt, at den værdifulde og frugtbare dialog, vi har haft med kommunen i flere år, nu har resulteret i en forankret og vedtaget masterplan, siger Veronica Palmgren, Head of Property Development Nordic i Citycon.

Området har i dag et stærkt lokalmiljø med mange lokale butiksindehavere og et rigt kulturmiljø. Der er 60 butikker, mange restauranter og en bred vifte af serviceydelser. Centret er vokset betydeligt i de seneste år med nu omkring 5 millioner årligt besøgende.

Som i de tidligere udgaver fokuserer Masterplanen på at fortætte bydelen. Ifølge Kommuneplan 2022-2034 kan der tillades punkthuse på op til 10 etager med en maksimal højde på 33 meter i hele centrum. Bebyggelsesprocenten er samlet 200 for centrum.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2023.

- Albertslund gennemgår mange forandringer i disse år. Det skaber et behov for at udvikle og revitalisere Albertslund Centrum, så det fortsat er et moderne og fælles centrum for alle i kommunen. Den fremtidige ombygning giver mulighed for moderne butiksarealer og stærkere forbindelser til de omkringliggende områder, siger Jacob Bannor, Commercial Manager i Citycon.

Målet er at skabe en bedre forbindelse mellem bymidtens mange kulturelle muligheder, de grønne områder og de mange nye bolig- og byudviklingsprojekter i kommunen. Det er for eksempel de spændende ombygninger af det tidligere fængselsområde Vridsløselille, Coop Byen og Hersted Industripark.

Forberedelserne til den næste detaljerede plan, som forventes at blive udarbejdet i 2024, er nu i gang.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.