I alt skal der efter planen bygges omkring 400 boliger fordelt på 40.000 kvm. Der bliver plads til et enkelt byggeri i op til 9 etager.

Trafikhavnen blev i 2019 opkøbt af Middelfart Kommune med henblik på at omdanne arealerne til nyt bykvarter. Den 4. december 2023 vedtog politikerne i byrådet en udviklingsplan for området. Det skriver Fyens.dk.

Med udviklingsplanen i hånden håber kommunen, at der kan tiltrækkes investorer i form af pensionskasser, udviklingsselskaber eller entreprenørfirmaer.

- Tilbagemeldingerne har været positive, når vi har undersøgt markedet og spurgt mulige investorer, om de kunne se en økonomisk interesse i projektet. Men vi står også med en særdeles attraktiv grund og et unikt projekt, der også er på forkant, når det gælder bæredygtighed, siger borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd (S), til Fyens.dk.

Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler. Konferencen afholdes den 11. januar 2024.

Kommunen har fået udarbejdet udviklingsplanen i samarbejde med Effekt, Rambøll og Carlberg. I udviklingsplanen lægges der op til byggeri i 3,5-6,5 etager, mens en enkelt bygning kan opføres i op til 9 etager. I alt skal der efter planen bygges omkring 400 boliger fordelt på 40.000 kvm.

Der skitseres 26.130 kvm ejer- og lejeboliger, 1.200 kvm ældreboliger, 1.600 kvm bofællesskaber, 1.200 kvm selvbyggerboliger, 3.620 kvm almene familieboliger, 1.200 kvm almene ældreboliger, 1.200 kvm almene ungdomsboliger samt 800 kvm fællesfaciliteter og 3.200 kvm "bylivsunderstøttende faciliteter".

Desuden skal der samlet etableres 15.700 kvm parkering i bebyggelse. Den nye bydel etableres efter planen i 5 etaper, hvor 1. etape omfatter "Kystparken", der etableres som en tidlig landskabelig byggemodning af området forud for etableringen af bebyggelse.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS