Indtil videre har 13 ud af 16 supersygehuse har indtil videre overskredet både tidsplan og budget voldsomt. Det må høre op, mener forsikrings- og pensionsbranchen, der foreslår flere offentlig-private partnerskaber.

Alt for mange store offentlige anlægsprojekter på velfærdsområdet ender i forsinkelser og kæmpe budgetoverskridelser. Eksempelvis er Nyt Hospital Nordsjælland foreløbig er 6 år forsinket med budgetoverskridelse på 44 procent – eller 2,3 milliarder kr.

Til sammenligning viser en ny opgørelse, at danske pensionsselskaber har været involveret i 14 offentlig-private partnerskaber siden 2015 og opført blandt andet hospitaler og retsbygninger. De 13 er udført til tiden og prisen, skriver Forsikring & Pension (F&P).

- Styring af kæmpestore anlægsprojekter er én af pensionsselskabernes absolutte spidskompetencer, og næsten alle bliver afleveret til tiden og til prisen. Derfor rækker vi nu ud til regeringen og siger: Brug dog samarbejdet mellem offentlige og private ved bygning af de store velfærdsprojekter, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.

Ny udbudslov. Kurset afholdes den 16. april 2024.

F&P fremlægger nu en række konkrete forslag til og målsætninger for, hvordan man i fremtiden skal undgå de mange tids- og budgetoverskridelser i offentlige anlægsprojekter på velfærdsområdet.

Blandt andet foreslår F&P et obligatorisk offentlig-privat tjek på alle større velfærdsbyggerier for at sikre, at alle muligheder for samarbejde er afsøgt. Og at offentlig-privat projekter skal halvere fordyrelsen gennem bedre styring. Det skal ske gennem et nyoprettet Velfærdsbyggeråd.

- De store velfærdsprojekter bygges for skattekroner, og det er skattekroner, der bliver spildt på dårlig styring af budget og byggeri. De, der skal drive vores velfærd, er ikke nødvendigvis de bedste til at bygge rammerne om den. Det er vores branche til gengæld god til, og vi står parat med investeringskapital og kompetencer til at styre store projekter, siger Kent Damsgaard.

- Gennem samarbejde kan vi være garanter for, at skatteyderne får mere velfærd for pengene og til rette tid. Så vi ser frem til en god dialog med regeringen og med Folketingets partier om, hvordan vi i langt højere grad sætter offentlig-privat samarbejde i system, slutter han.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.