I Carolinelunden i Fredericia har AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, fået afleveret de første 72 boliger af totalentreprenøren, NRE Denmark. Dermed er AP Ejendomme begyndt at overdrage nøglerne til de nye beboere, der kommer til at bo i et hjem, der er certificeret med Svanemærket.
I alt opfører AP Ejendomme 143 boliger i Carolinelund, hvor af den første halvdel nu er opført. Byggeriet blev sat i gang i 2021.
- Vi er meget glade for, at vi nu kan overdrage nøglerne til de første beboere i Carolinelunden, som NRE Denmark har formået at opføre efter de visioner og ønsker, som vi og vores arkitekt Arkitema har haft for boligerne. NRE Denmark står også for opførelsen af de øvrige boliger, som vi opfører i Carolinelunden, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde, siger dministrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson..
Indtil videre er over halvdelen af de opførte boliger udlejet.
Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 23. marts 2023.
- Vi er ganske udmærket tilfredse med, at over halvdelen af de første lejemål allerede er udlejet i vores boliger i Carolinelunden. Det bekræfter os i, at det var den rigtige investeringsbeslutning, vi tog, da vi besluttede at opføre boligerne. Det er ofte sådan, at interesserede lejere gerne vil se, at der bor andre i området og fysisk kunne se de færdige boliger. Derfor er vi ganske fortrøstningsfulde i forhold til, at de resterende boliger også bliver udlejet, fortæller Peter Olsson.
Totalentreprenøren NRE Denmark er også ganske tilfreds med at have afleveret de første 72 boliger i Carolinelunden til AP Ejendomme.
- Siden vi sammen med AP Ejendomme tog første spadestik til Carolinelunden, har byggeriet kørt, som det skal. Derfor er vi også meget glade for, at vi nu har afleveret de første 72 boliger til AP Ejendomme. Det er et spændende projekt, som AP Ejendomme opfører i Carolinelunden, og vi arbejder ufortrødent videre med afslutningen af den sidste halvdel af boligerne, siger Jonas Stamp, projektchef i NRE Denmark.
De i alt 143 lejeboliger i Carolinelunden er fordelt på 128 lejligheder, 10 rækkehuse og 5 byhuse i 2 etager. Lejlighederne opføres med stor variation i størrelserne fra 45-125 kvm. Boligerne er fordelt på 2 byggefelter. Samtlige af boligerne forventes endeligt opført i slutningen af foråret i år.