Allerede i 2020 besluttede regionsrådet i Region Syddanmark at øge parkeringskapaciteten ved at udvide det eksisterende parkeringshus på matriklen med 3 etager.
Men processen blev bremset, da projektet blev udbudt i en totalentreprise, hvor der kun kom ét bud, som tilmed overskred budgettet betragteligt. Markedet var usikkert og overophedet og byggeomkostningsindekset var højt og stigende.
Parkeringsløsninger. Læs hele programmet for konferencen her.
- Situationen betød, at vi var nødt til at revurdere både projekt og proces. Markedet er noget mere i ro nu, og parkeringshuset er nu udbudt i storentrepriser frem for totalentrepriser. Det betyder, at det opleves mere sikkert for entreprenørerne at byde på projektet. Vi har fået nogle bedre bud ind, og vi er nu klar til at fortsætte byggeriet af de nye p-pladser, siger udvalgsformand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark Karsten Uno Petersen (S).
På grund af de store budgetoverskridelser i første udbudsrunde, blev parkeringshuset sendt i udbud med mulighed for at byde på både 2 og 3 etager. Merudgiften ved at gå fra 2 til 3 etager er relativt begrænset og da regionsrådet vurderer, at der er behov for alle parkeringspladserne, er det besluttet at gå med de 3 etagers udvidelse. Det er 21,4 millioner kr. mere end budgetteret, hvilket alt andet lige er noget bedre end i første udbudsrunde.
Parkeringshuset står efter planen færdigudvidet sidst i 2024. Med udvidelsen får det yderligere 573 parkeringspladser.
De bygger
Entreprise 1: Jord-, kloak- og betonarbejder
Jordarbejder, insitustøbt beton til fundering og regnvandsledning fra afløb på tag.
Vinder: CJ
Entreprise 2: Betonelementer
Levering og montering af betonelementer, samt sammenstøbning af disse.
Vinder: Arkil
Entreprise 3: Teknik
Montering af belysning, nødbelysning, sprinkling,
rør fra afløb på taget til regnvandsledning og stigstrenge i skakte til brandskabe.
Vinder Bravida Danmark
Entreprise 4: Facader
Demontering og genmontering af facader.
Vinder: Fjelsø Alu Facader