Parkeringshuset får plads til 238 biler fordelt på 6 forskudte etager, og det samlede areal er på 9.000 kvm.

I sidste uge var der rejsegilde for P-hus Nordhavn Plads. Parkeringshuset opføres i totalentreprise af Jönsson.

- Vi er glade for, at parkeringshuset er så langt i anlægsprocessen, at vi nu kan holde rejsegilde og tage det i brug til foråret. Det er en vigtig milepæl i færdiggørelsen af Århusgadekvarteret, sagde Simon Brückner, souchef i anlægsafdelingen i By & Havn.

Parkeringshuset er en væsentlig del af visionerne for den samlede infrastruktur i bykvarteret ved at få bilerne væk fra gaden og give plads til mere byliv.

Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler. Konferencen afholdes den 11. januar 2024.

Parkeringshuset bliver en del af Det grønne loop, som skal sno sig hele vejen igennem Nordhavn. Alle facader bliver beklædt med 1.240 planter fordelt på 42 forskellige arter, og ambitionen er at hjælpe biodiversiteten på vej og give eksempelvis mursejlere steder at bo i Nordhavn. Ind imellem planterne opsættes redekasser og insekthoteller.

Facaderne er udviklet af 1:1 Landskab, og tegnet som en stålkonstruktion, der bærer plantekasser, wirer og net designet specifikt til planternes forskellige egenskaber for at klatre, hænge eller sno sig. I stueetagen etableres en butik eller en restaurant på 600 kvm.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.