En række kulturinstitutioner gennemfører i disse måneder omfattende energirenoveringer for 59 millioner kr. med det formål at nedbringe deres energiforbrug. Glarmestre Snoer og Sønner udskifter i den forbindelse glasset i de oprindelige ateliervinduer på Charlottenborg, som forventes at give kæmpestore økonomiske og energimæssige besparelser.

Udskiftning af vinduespartier på Charlottenborg er et af de energirenoveringsprojekter, der med en håndsrækning fra Christiansborg netop er blevet skudt i gang. De nye vinduespartier fra Glarmestre Snoer og Sønner A/S indgår som en del af et større komplekst energirenoveringsprojekt. Blandt andet skal glasset i konstruktionens ateliervinduer udskiftes til energiruder.

- Det er klart, at der er nogle spændende udfordringer, da vi her skal lave en udskiftning, som tilgodeser, at der ikke må ændres på konstruktionens oprindelige udtryk, fordi Charlottenborg er en fredet kulturbygning. Samtidig skal vi leve op til de montagemæssige krav for at sikre tætheden såvel som holdbarheden, siger Torben Snoer, Glarmestre Snoer og Sønner.

NB! Ny udbudslov og ændringer i tilbudsloven. Seminaret afholdes d. 26. november 2015.

Glarmestre Snoer og Sønner har efterhånden leveret glas til flere betydelige kulturinstitutioner i Danmark, blandt andet til Det Kongelige Teater, den Sorte Diamant, Nationalmuseet, Rosenborg og nu Charlottenborg.

Statens ældre bygninger står for en stor del af det samlede energiforbrug. Regeringen har derfor afsat 59 millioner kr. til energirenovering af henholdsvis Det Kongelige Teater, Landbrugsmuseet og Charlottenborg, som alle er driftstunge bygninger.

Samlet set forventes det, at energirenoveringerne vil give en besparelse på 457 tons CO2 årligt. Renoveringerne forventes at give en skønnet årlig besparelse på 125 MWh varme. Glarmestre Snoer og Sønner står for udskiftning af 65 kvm ruder i atelierovenlys til nye energiruder, Udskiftning af glas i forsatsrammer til energiglas og renovering af udvendige vinduesrammer med kitning, udskiftning af itugåede glas med videre.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS