Selvom der er fundet besparelser for 50 millioner kr., så det nye stadion kan holdes inden for budgettet på 585 millioner kr., bliver det alligevel 20 millioner kr. dyrere.

Ifølge Århus Stiftstidende stod det hurtigt klart, at Team Zaha Hadids færdigtegnede projekt ville blive langt dyrere end de 585 millioner kr., som oprindeligt var blevet sat af i budgettet, da A. Enggaard blev udpeget som hovedentreprenør på projektet.

Derfor har man fundet en række ændrings- og forbedringsforslag, så projektet kan holdes inden for budgettet. Alligevel kommer AGF til at spytte yderligere 20 millioner kr. oven i de 150 millioner kr., som klubben i forvejen havde afsat til projektet.

Det skyldes, at fodboldklubben har haft 6 designønsker, som kommer til at fordyre stadionprojektet.

Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. maj 2024.

- Vi havde jo gerne set, at de kunne være med inden for det budget, vi har til rådighed, men det virker ikke til at være muligt. Og derfor er det her den næstbedste løsning. Det ville have været meget dyrt at bygge disse ting efterfølgende. Derfor har vi vurderet, at det var bedre at gøre det nu, siger Jacob Nielsen, direktør i AGF, til Århus Stiftstidende.

AGF kommer til at betale for fordyrelserne gennem en justering af lejeniveauet.

Stadionbyggeriet går for alvor i gang, når AGF har spillet deres seneste Superliga-kamp i efteråret den 12. november 2023. Første skridt er at nedrive hovedtribunen. Det endelige stadion står klar i sommeren 2026, skriver Århus Stiftstidende.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne